95 anholdt i politiaktion mod menneskehandel

Task Force Indbrud er i gang med at gennemføre en stor politiaktion mod menneskehandel og har ransaget 62 adresser på Sjælland og Lolland-Falster

Her føres en af de formodede bagmænd væk af politiet. (Foto: Kasper Randrup-Thomsen)

(Opdateret klokken 17800): Politiet oplyser, at antallet af anholdte er steget til 95 personer.  Mindst 15 af de anholdte er sigtet for menneskehandel.

----

En stor gruppe mistænkte for menneskehandel, dokumentfalsk og bedrageri fik sig noget af opvågning, da de blev anholdt af politiet onsdag morgen. Aktionen begyndte klokken 9.30 i morges.

Med støtte fra blandt andet Skat har Task Force Indbrud ransaget 68 forskellige adresser på Sjælland og Lolland-Falster i en kæmpe aktion mod menneskehandel. Tæt på 400 myndighedspersoner deltager i den store aktion. Aktionen har fået navnet 'Hvepsebo'

Politiet er endnu ikke færdige med operationen og forventer, at flere personer vil blive anholdt i dag, oplyser Karl Erik Agerbo, politiinspektør i Task Force Indbrud.

Task Force Indbrud oplyser, at omkring 95 personer er anholdt. Heraf er 18 mistænkt for menneskehandel, og de resterende er i første omgang mistænkt for bedrageri.

De fleste anholdte er rumænske statsborgere, men politiet har også anholdt en mand af syrisk oprindelse, som de mistænker for at være bagmand, en dansk revisor og en dansk advokat, som de ligeledes også betragter som en bagmand. 

Udnyttet til kriminalitet
Det er politiets opfattelse, at de fleste af disse personer er blevet udnyttet og deres identitet misbrugt til strafbare handlinger. Disse personer vil som udgangspunkt ikke blive begæret varetægtsfængslet.

- Vi er nødt til at finde ud af, hvor stor en del de, som vi tror er blevet udnyttet, har i den kriminalitet, som er blevet begået. Det er jo deres identitet, som er blevet misbrugt, fortæller Karl Erik Agerbo fra Task Force Indbrud.

Politiets teori er, at en række bagmænd har handlet østeuropæere til Danmark for blandt andet at misbruge deres identitet til at begå økonomisk kriminalitet.

- Vi formoder, at det er bagmændene, der har sørget for, at nogle af rumænerne har fået deres Nem ID for derefter at udnytte deres Nem ID, CPR og bankkonto til at begå økonomisk kriminalitet

Ekstra Bladets journalist, som er til stede på nogle af de adresser, som politiet har ransaget, fortæller, at politiet har hyret private busser til at transportere det store antal anholdte.

Sagen har været under intensiv efterforskning i de seneste fem måneder i Task Force Indbrud, i tæt samarbejde med det rumænske politi, og efterforskningen har afdækket et omfattende kriminelt netværk, der med brug af de menneskehandledes identiteter har bedraget den danske stat (SKAT), banker, långivere og almindelig handlende for meget betydelige beløb.

Ekstra Bladet følger sagen...

1 af 2 Mange rumænere er blandt de anholdte. (Foto: Kasper Randrup-Thomsen)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere