98 børn kom til skade med fyrværkeri til nytår

I år skete det højeste antal fyrværkeriulykker med børn i otte år, viser en opgørelse fra landet sygehuse.

98 børn måtte en tur på skadestuen nytårsaften, fordi de var kommet til skade med fyrværkeri.

Det viser en opgørelse over fyrværkeriskader fra landets sygehuse. Det er det højeste tal i otte år.

Overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes og Analysegruppen og Ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital kan ikke give en forklaring på, hvorfor flere børn er kommet til skade i år.

- Hvis jeg havde svaret, kunne jeg hurtigt sætte en forebyggelseskampagne i gang, siger overlægen.

- Man skal lade være med at lade børn lege med fyrværkeri selv, siger han.

Sidste år kom 81 børn under 15 år til skade. Hvis man ser på alle aldersgrupper, er antallet af fyrværkeriskader dog markant lavere end sidste år.

Kun 258 danskere måtte behandles på sygehuset mod 347 forrige år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere