Teenager straffet i Umbrella-sagen: Føler mig dømt som pædofil – Ekstra Bladet
112

Teenager straffet i Umbrella-sagen: Føler mig dømt som pædofil

 

Det var et enkelt tankeløst klik en aften på teenageværelset i 2016.

Men tre år senere stemplede netop dette klik på send-knappen Rasmus som en, der har delt børneporno. En af dem, hvor advarselslamperne lyser rødt, når foreninger og arbejdsgivere indhenter en børneattest som beskyttelse mod pædofile.

– Jeg tænkte ikke over det dengang. Jeg har bare trykket send, siger Rasmus, der er 19 år i dag.

Han blev i maj i år idømt tyve dages betinget fængsel for deling af en 40 sekunder lang video af seksuel karakter med en 15-årig pige og dreng i den historiske Umbrella-sag. Samme alder, som Rasmus havde, da han delte videoen en gang i en Messenger-tråd med syv klassekammerater.

Men det, der gør mest ondt på ham, er, at dommen også medfører en plet på børneattesten, der står i tyve år.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

- Jeg føler, at jeg bliver anset som en pædofil, der sidder og ser på billeder af små børn. Det er næsten det samme, jeg bliver dømt for, konstaterer han.

Vi besøger Rasmus og hans forældre i et hyggeligt hus i en lille landsby på Sjælland, hvor der er ild i brændeovnen.

Ingen af naboerne ved, at teenagedrengen i huset er dømt i sagen, og hans mor har bedt om, at vi ikke kommer i en bil med Ekstra Bladet-logo, fordi ’snakken går hurtigt’.

Men de er alligevel så forurettede, at de har lyst til at sætte fokus på konsekvenserne for dem, der er sigtet og dømt i sagen.

Umbrella-komplekset er kørt i stilling som et eksplosivt wakeup-call for en hel unge-generation. Med mere end 1200 fortrinsvis børn og unge som skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis du deler det forkerte.

Rasmus’ og mange andre af de dømtes dom står i kontrast til de to drenge, der optog videoerne og var de første, der delte dem. De slap med en bøde på 2000 kroner i 2016.

 

20 år på børneattesten - 0 år på straffeattesten

En dom for deling af børnepornografisk materiale efter straffelovens § 235, vil fremgå af børneattesten:

Ved bøde: 10 år fra endelig afgørelse

Ved betinget fængsel: 20 år fra endelig afgørelse.

Ved ubetinget fængsel: 20 år fra løsladelse eller ved udløb af eventuel prøvetid på prøveløsladelse.

Sektionsleder i Kriminalregisteret Mikael Søgaard understreger, at der ikke er tale om et individuelt skøn i forhold til den dømtes alder eller gerningens indhold, hvor længe det står.

– Det er underlagt Kriminalregisterbekendtgørelsen, siger han.

Dommen slettes kun, hvis der ikke er registreret andre domme på den dømte i mellemtiden. Ellers slettes dommen for børnepornografi først, når den nye afgørelse også er slettet.

Reglerne for straffeattester til offentligt brug er i udgangspunktet:

Dømte mellem 15-18 år: Giver ikke en plet – medmindre man indenfor en tre-årig periode (før/efter) er dømt for noget andet, som vil fremgå af attesten. I så fald vil den fremgå i 10 år fra afgørelsen.

Over 18 år: 10 år

 

 

Rasmus blev idømt tyve dage betinget fængsel for distribution af børnepornografisk materiale. Foto: Linda Johansen
Rasmus blev idømt tyve dage betinget fængsel for distribution af børnepornografisk materiale. Foto: Linda Johansen
 

Også forskellen i de domme, der er afsagt i løbet af det seneste år i komplekset, og størrelsen af erstatningen til de to i videoen, er svær at sluge for Rasmus og hans forældre, der aldrig tidligere har haft kontakt med retssystemet.

Hans far kalder det en ’grotesk cirkusforestilling’ og ’et vågent mareridt’.

Rasmus havde fjorten dage til at anke dommen, men de havde ikke råd.

– Så vi gik rundt i et vakuum i fjorten dage. Og nu er vores teenagesøn så pædofil. Vi forstår ikke retssystemet. Tilliden har lidt et knæk, siger hans far.

Sådan ser en plettet børneattest ud. Denne er dog fiktiv.
Sådan ser en plettet børneattest ud. Denne er dog fiktiv.

Rasmus siger selv, at han ikke bad om videoen, men fik den tilsendt af sin 14-årige bekendte. Han afviser, at han tænkte, at der var tale om mindreårige.

– De kan sagtens sidde og sige til os i dag, at hun var mindreårig. Det var hun. Men det kunne vi ikke se. Og det har vi ikke tænkt over, siger han og tilføjer, at det er nemt nok at være skråsikker, hvis man kender alderen på forhånd.

Rasmus er ikke hans rigtige navn. Redaktionen er bekendt med hans identitet.

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

Har mistet praktikplads og trænerjob

Rasmus var flyvende, da han fik besked fra sin mester om, at han var blevet udvalgt til et praktikophold hos flyproducenten Lockheed Martin i USA som led i den tekniske uddannelse, han er i gang med.

Men efter en snak med sin mor, kom han ned på jorden igen. Forsvaret kører baggrundstjek, og selv hvis han fik grønt lys for at rejse ind i pædofili-strikse USA på trods af pletten på børneattesten, så er han bange for, at han pludselig kan blive smidt ud, mens han er der.

– Jeg er superskuffet og irriteret. Jeg mister lysten. Jeg giver bare op. Problemet er, at jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg må bare bukke under for systemet, siger Rasmus.

Hans forældre undrer sig over, hvorfor politikerne ikke ser på, om lovgivningen er gearet til denne slags sager i en ny digital virkelighed, og overvejer om en plet på børneattesten, der er indført for at beskytte børn mod pædofile, er det rigtige i denne sag.

– Jeg er godt nok også skuffet i forhold til det politiske engagement. Man har bare valgt at sige, at de er alle sammen pædofile, siger Rasmus’ far, mens hans mor mener, at en plet på børneattesten er at skyde gråspurve med kanoner.

– Myndigheder og politikere har sove i timen. De er magtesløse, og derfor skal 1200 tilfældigt udvalgte unge nu betale prisen til skræk og advarsel for andre. Det hænger ikke sammen. Det er også derfor, vi bliver så frustrerede.

 

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
 

Børneattesten har også betydet, at Rasmus har droppet at fortsætte som frivillig træner i den lokale idrætsforening, og har afskåret ham fra en vigtig del af hans sociale liv. Han har ikke lyst af frygt for at blive afvist og genstand for sladder.

– Er det ikke fint, at man en gang for alle gør klart, at det er ulovligt at dele den slags?

– Nogle gange skal der selvfølgelig hårde midler til for at få folk til at forstå det, men jeg tror ikke, at den her sag betyder, at alle børn og unge tænker, at det her gør jeg aldrig. Det florerer stadig rundt, siger Rasmus og fortsætter:

– Det eneste, den har gjort er, at den har ødelagt uddannelsesmuligheder, økonomi og tillid til systemet for rigtig mange unge og deres familier.

 

 

Juraprofessor: Det er helt skævt

Det er ikke meningen med loven, at børn og unge skal dømmes for deling af børneporno efter § 235, som det er sket i Umbrella-sagen.

Det mener juraprofessor Eva Schmidt, der har mange årtiers erfaring bag sig.

– Man har jo tænkt på voksne, der sidder og savler over at se pornografiske billeder af børn. Man har jo ikke tænkt på jævnaldrende. Jeg synes, det er helt skævt, siger hun.

Hun undrer sig over, at Højesteret ikke greb ind, da de behandlede en af sagerne. 

– Omvendt står der ikke noget om alder i loven...?

– Der er klart hjemmel til at dømme efter det, men jeg synes bare, at almindelig sund fornuft burde komme ind i billedet, siger hun.

Juraprofessor Eva Smith. Foto: Tobias Selnæs Markussen
Juraprofessor Eva Smith. Foto: Tobias Selnæs Markussen

Juraprofessor Trine Baumbach hæfter sig ved, at der intet står i loven eller i forarbejderne om, at § 235 kun er rettet mod pædofile. 

– Og det har aldrig været hensigten med bestemmelsen. Men det er rigtigt, at de fleste sager, vi har haft, har været mod folk, der er rigtig voksne, og som var i besiddelse af børneporno

– Det her har jo – og tror jeg også i fremtiden – også fungeret som et wakeup-call. Det er strafbart, det får konsekvenser for dig. I den forbindelse skal det huskes, at der er tale om en utrolig stor krænkelse af de ofre, som er på de videoer og billeder.

 

Udelukkelsesnævnet: Lægger op til blød linje

Børneattesten er et værn mod, at seksualforbrydere arbejder med børn, og det er Udelukkelsesnævnet, der er fælles nævn for DGI, DIF og Firmaidrætten, der afgør, om en plet på børneattesten betyder udelukkelse fra at være eksempelvis frivillig træner i landets idrætsforeninger.

Ifølge jurist Steen F. Andersen har de endnu ikke haft en Umbrella-sag på deres bord, men de er klar til, når den første kommer.

– Vi har lagt op til en blødere linje, hvis det er noget, der er sket i ungdommelig kådhed, uden at man har nærmere kendskab til de pågældende på videoen. Så kan man sagtens forestille sig, at det ikke fører til udelukkelse. Og det gælder nok de fleste af dem, der har været involveret i Umbrella-komplekset, siger han.

– Hvorfor skal de så overhovedet have det prædikat på børneattesten?

– Jeg betragter da på ingen måde det her som kerneområdet af pædofili, men loven er strikket sammen, som den er, siger han og fortsætter:

– Bare vi sikrer, at vi ikke dømmer folk ude for lang tid, men betragter dem konkret og ordentligt, så har jeg ikke problemer med den anmærkning.

Er du dømt i Umbrella-sagen?

Kontakt journalisten bag artiklen på linette@eb.dk eller sms/mms på 1224 (koster alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere