Åbenmundet papegøje kan afgøre mordsag

Papegøjen er blevet filmet, mens den siger: 'Don't fucking shoot'

Det er en papegøje som den på billedet her, der muligvis skal bruges som bevis i drabssagen. Foto: Polfoto
Det er en papegøje som den på billedet her, der muligvis skal bruges som bevis i drabssagen. Foto: Polfoto

Over et år efter, at Martin Duram blev dræbt ved fem skud i sit hjem i White Clouds i Michigan, USA, er hans 48-årige hustru, Glenna, nu blevet tiltalt for mord.

Det på trods af at hun siger, at hun er uskyldig, og at hun også blev fundet med et skudsår i hovedet. Det beretter Fox News.

Politiet mener således, at der er tale om et forsøg på en familietragedie, hvor konen ville dræbe både manden og hende selv - blandt andet på grund af privatøkonomiske problemer.

Sagen skiller sig dog ud fra andre sager af samme art, fordi anklagen muligvis trækker parrets kæledyr med i retten, når sagen skal køre.

Talende Papegøje
Martin Durams familie mener, at ægteparrets talende papegøje overværede drabet i parrets hjem sidste år, og derfor kan anklageren ikke udelukke, at han vil bruge fuglen som bevis.

I en video, som tv-stationen WOOD har bragt, siger papegøjen: 'Don't fucking shoot'. Familiemedlemmer hævder ifølge mediet, at papegøjen åbenbart gennemlever drabet igen og igen, mens den efterligner en mandlig og kvindelig stemme.

- Fuglen fanger alt, hvad der sker og bliver sag, og den har en virkelig beskidt mund, siger Lillian Duram, der er ofrets mor, til WOOD.

Glenna Duram er nu varetægtsfængslet uden mulighed for kaution frem til, at sagen mod hende skal køre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere