Adam kom til at skære halsen over med en kødsav: Kollegerne holdt delene sammen

På mirakuløs vis overlevede Adam Paget, da en kødsaven sprang op i halsen på ham og skar ham fra kæben og ned

Slagteren arbejdede med en Kødsav, da den sprang op i halsen på ham. Foto: Adam Paget/Facebook
Slagteren arbejdede med en Kødsav, da den sprang op i halsen på ham. Foto: Adam Paget/Facebook

I bogstaveligste forstand blev Adams hoved og krop holdt sammen af kollegerne, da hans hals blev skåret over af en kødsav.

Ved et uheld kom slagteren Adam Paget til at skære sin hals op med det skarpe slagtervåben, imens han stod og arbejdede.

Saven stoppede pludseligt med at virke og sprang så op i halsen på ham, skriver Coffs Coast Advocate.

Artiklen fortsætter under billedet:

På hospitalet fik Adam 57 interne sting og 40 eksterne sting. Foto: Adam Paget/Facebook
På hospitalet fik Adam 57 interne sting og 40 eksterne sting. Foto: Adam Paget/Facebook
 

Miraklet var med ham
Den 33-årige australier fra New South Wales, var blot få millimeter fra at dø, da den 9 tommer lange kniv var bare millimeter fra at ramme slagterens halspulsåre.

I december var Adam Paget på arbejde som slagter, da hans kødsav pludselig blev defekt og sprang op i halsen på ham, imens han stod og brugte den.

Den unge far til tre børn overlevede heldigvis ulykken, men er stadig i gang med at komme sig. Han er stadig sengeliggende og med mange smertestillende.

Udover den voldsomme skade i halsen, skar Adam også en nerve i sit stemmebånd over, og har ikke længere følelse i sin venstre side af ansigtet, hans kind og læbe.

Hans kæbe blev knust, og han har nu en skrue i for at holde det hele sammen.

På trods af det, kan han godt tale.

 

Ville være død i en ambulance
- Det er forfærdeligt, det der er sket - men jeg er bare glad for, at han er her. Men det bliver en lang proces, siger hans forlovede Gemma Brett.

En redningshelikopter kom og hentede Adam, selvom der først var tilkaldt en normal ambulance.

Artiklen fortsætter under billedet:

Gemma Brett og Adam Paget har været sammen i 11 år og er forlovede. Foto: Adam Paget/Facebook
Gemma Brett og Adam Paget har været sammen i 11 år og er forlovede. Foto: Adam Paget/Facebook

- Havde det ikke været for dem, ville han ikke være her nu. De gjorde et fantastisk godt stykke arbejde, siger Gemma Brett

Helikopteren fløj ham straks til Gold Coast Universitets hospital

Nu har hun lavet en støtteindsamling til helikopter-servicen, så de fortsat kan redde liv.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere