Advarer mod Isslag: Det kan snart komme

Isslaget rammer måske Jylland og det vestlige Fyn

Kilde: Vejdirektoratet
Kilde: Vejdirektoratet

DMI advarer fortsat mod, at der kan falde isslag torsdag morgen.

- Det er endnu ikke kommet ind over landet. Men det kan komme fra nu og vare frem til ved ellevetiden, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Lars Henriksen klokken 05.30 torsdag morgen.

Der er udsendt varsel for hele Jylland og den vestlige del af Fyn.

- Der kommer nedbør ind fra vest. Men om det bliver som regn eller isslag er endnu svært at sige med sikkerhed. Der falder dog ikke sne, siger meteorologen til Ekstra Bladet.

Hos Vejdirektoratet oplyser vagthavende Jesper Nielsen, at der indtil nu ikke har været problemer med glatte veje i nattens løb.

- Der er blevet saltet på de store statsveje, men endnu har vi ikke mærket noget til glatte veje, siger Jesper Nielsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere