Advarer om spøgelsesbilist på motorvej

En spøgelsesbilist kørte torsdag eftermiddag mod retningen på Midtjyske Motorvej

Vejdirektoratet advarede torsdag eftermiddag på sin hjemmeside om en spøgelsesbilist på Rute 18 Midtjyske Motorvej mellem Tørring og Give Ø.

Det fremgik ikke, hvilket retning, der var tale om.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 17.47, men kort efter klokken 18 fortalte vagtchefen, at bilen var væk fra motorvejen.

- Den er forsvundet - forstået på den måde, at vi ikke har hørt mere til den, fortalte vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Spøgelsesbilisten blev set lige omkring afkørsel 7.

- Det er ude i nødsporet, at det er foregået. Vi ved ikke, om det er en, der er havareret og har tænkt, at det var nemmere lige at køre en kilometer tilbage til afkørslen.

Efter bilen forsvandt fra motorvejen, gør politiet ikke mere ved sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere