Advarsel: Løs hest på motorvej

 

Sidste: Politiet oplyser, at hesten nu er fundet.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer morgentrafikanterne om, at en løs hest er blevet set på Den Sønderjyske Motorvej umiddelbart nord for afkørsel 67.

- Den er sidst set i det nordgående spor. Vi har ved femtiden tirsdag morgen haft en patrulje ude at lede efter hesten. Men det er ikke lykkedes os at finde den, oplyser vagtchef Henrik Sønderskov til Ekstra Bladet.

En påkørsel i høj fart mod et så stort dyr som en hest kan være skæbnesvangert. Derfor har politiet lagt advarslen ud på Twitter.

- Lige nu ved vi ikke, hvor hesten befinder sig. Men hold øje med den, lyder det fra vagtchefen.

Vagtchefen beder bilister, der får øje på hesten, om at kontakte politiet på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere