Advarsel: Pas på glatte veje i hele landet

Allerede flere uheld i morgentrafikken

Arkivfoto: Jens Dresling/ Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Dresling/ Ritzau Scanpix

Pas på i morgentrafikken. Der er glatte veje i hele landet.

Advarslen kommer fra Vejdirektoratet. Her oplyser vagthavende Ninna Palm, at der er saltet i hele landet.

- Der er temmelig glat over det hele, og vi har allerede haft flere uheld som følge af det glatte føre. Et af uheldene er sket på Amagermotorvejen. Det er første gang i år, at der virkelig er gang i den. Kør hjemmefra i god tid og husk også lige at få ruderne renset ordentligt for is. Alt for mange kører rundt med for dårligt udsyn, fastslår Ninna Palm overfor Ekstra Bladet.

Der har også været et uheld på Vestmotorvejen, som tidligt mandag morgen giver store trafikale problemer.

- Jeg ved dog ikke, om dette uheld også skyldes det glatte føre, siger Ninna Palm.

Ninna Palm opfordrer bilisterne til at være særligt påpasselige ved broer og i lavninger, hvor der kan være vand på vejbanen.

Kilde: Vejdirektoratet
Kilde: Vejdirektoratet

- Både mandag og tirsdag vil nætterne og morgenerne være kolde med mulighed for lokal rimtåge først på dagen. Det bliver rigtig koldt, men også med mulighed for sol de fleste steder i landet, oplyser Martin Lindberg fra DMI til Ritzau.

- Temperaturerne siger en-fem graders frost mandag og endnu koldere tirsdag, ved Østersøen dog lidt varmere.

Rimtåge opstår, når der er vindstille og helt klar luft, så varmen kan stråle ud og danne tåge i overfladen. Det vil især Nordjylland opleve, men tågen kan også opstå flere steder på Sjælland.

I løbet af begge dage stiger temperaturerne til en-fem graders varme. Samtidig tager vinden til og går fra svag til jævn fra nord og nordøst.

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere