Advokat i drabssag kræver usædvanlig åbenhed

Forsvarer i drabssag fra Bornholm vil have motiv frem i lyset for at aflive myter og rygter

Video: Rasmus Flindt Pedersen

Forsvarer Asser Gregersen, som er advokat for den ene af de to mænd, der er sigtet for drabet på en 28-årig dansk-tanzanisk mand på Bornholm, vil have motivet frem i offentligheden.

- Min tanke er, at man får en ekstraktudgave fra grundlovsforhøret, hvor man piller alt andet end motivovervejelser ud, så alle kan høre det fra domstolen, siger Asser Gregersen og tilføjer, at det er en lidt usædvanlig manøvre.

- Jeg vil have det frem for at aflive de vilde rygter og fantasterier, som florerer på Facebook, og som helt tydeligt er udtryk for, at skribenterne ikke ved, hvad de snakker om.

Anklageren på sagen, Benthe Pedersen, afviser foreløbig, at mere åbenhed i sagen omkring motivet kan lade sig gøre.

- Der er en grund til, at der er dørlukning i sagen, siger hun.

- Hvorfor kan I afvise racisme som motiv?

- Fordi jeg kender motivet, svarer anklageren.

Unge har i dagene efter drabet samlet sig i bålhytten for at mindes deres afdøde kammerat. Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 26. jun. 2020 - kl. 15:51 Politiet: Motivet til drabet var personligt

Platform for rygter og injurier
Facebook og andre sociale medier er fyldt med rygter og udokumenterede påstande. Blandt andet har man på aktivistsiden, der plæderer for et racistisk motiveret drab, fremstillet billeder med de to sigtede, hvor de allerede omtales som racistiske mordere, selvom de endnu ikke er dømt i sagen.
- Jeg bryder mig ikke om, at Facebook stiller en platform til rådighed for rygter og injurier. Ligesom andre medier kan stilles til ansvar for deres indhold, synes jeg også, det bør være muligt at stille Facebook til ansvar for det bavl, der skrives om min klient, fortæller Asser Gregersen.

Se også: Kasseret af Stram Kurs: Drabssigtet tatoveret med hagekors

Advokaten vurderer, at visse af de påstande, der er frembragt på Facebook, er injurierende.

- Og det vil jeg bede Facebook om at få fjernet hurtigst muligt. Facebook bør vide, at deres platform fungerer som et ekkokammer, og når folk uimodsagt kan skrive den slags ting på Facebook, kan det have en forværrende effekt, siger advokaten.

I forbindelse med research har Ekstra Bladet anmeldt enkelte af de omtalte billeder til vurdering hos Facebook. Men Facebook meddeler i et svar på anmeldelserne, at de ikke overtræder Facebooks fællesskabsregler.

Se også: Drabsoffer var ven med sigtet

De to sigtede brødre erkender at have udøvet vold over for offeret i sagen, men nægter at have begået drab eller dødsvold.

Holdt for lukkede døre
Retsmødet, hvor et brødrepar på 23 og 25 år blev varetægtsfængslet, foregik for lukkede døre, men anklager på sagen Benthe Pedersen Lund fra Bornholms Politi valgte allerede i fredags at løfte noget af sløret for, hvad politiet mener ligger bag.

Se også: Sønner sigtet for drab: Jeg er vågnet i et mareridt

- Vi har i vores efterforskning af drabssagen også haft muligheden for et racistisk motiv for øje. Men efterforskningen har på nuværende tidspunkt vist, at baggrunden for drabet ligger i en personlig relation mellem de to sigtede og den dræbte, der er gået helt galt, udtalte hun dengang.

Se også: Mor til dræbt ingeniør: Min søn var en sød ung mand

- Hvorfor vælger I at gå ud med, hvad I mener er motivet?

- Vi synes, det er vigtigt, at der ikke bliver skabt et forkert billede af, hvad der er foregået, siger hun.

Ifølge sigtelsen blev offeret slået talrige gange i ansigtet og på kroppen, herunder med flaske og granrafter, så han fik brud på venstre underben og muligt kraniebrud. Derudover blev han stukket med kniv flere steder, brændt og fik trykket et knæ ned mod halsregionen, så han fik punktformede blødninger i øjnene. Samlet betød den voldsomme mishandling, at den unge mand afgik ved døden.

I forbindelse med, at forsvarsadvokaten kritiserer Facebook, så venter Ekstra Bladet i skrivende stund på en række svar på spørgsmål, som vi har stillet det sociale medie.

De drabssigtede brødre erkender vold mod den 28-årige, men nægter drab. Privatfoto Krimi Gådefuldt drab: Hvorfor skulle de mødes i skov?