Advokat: Lisbeth kan vinde på bortførelsen

Reglen om 'barnets tarv' kan betyde, at børnene skal blive hos deres mor, lyder det fra advokat

Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk siden juli. Foto: DocEye/DR
Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk siden juli. Foto: DocEye/DR

Over to mandage har DR i bedste sendetid inviteret danskerne ind i en konfliktfyldt forældrestrid, hvor tre børn bortføres af deres mor, Lisbeth Markussen.

Men selv om Lisbeth Markussen juridisk og dermed ulovligt har bortført sine børn, er det ikke sikkert, at det koster hende samværet eller forældremyndigheden, hvis hun en dag vender tilbage til Danmark.

Se også: Desperat far: Min kone har taget børnene

Sådan lyder vurderingen fra familieadvokat med speciale i samværssager Rasmus Hedegaard.

- Lovgivningen er skruet sådan sammen, at enhver afgørelse altid skal træffes, ud fra hvad der er bedst for børnene, og det kan blive til den bortførende forældres fordel, siger Rasmus Hedegaard.

Det skyldes ifølge familieadvokaten, at der er risiko for, at de tre børn enten ikke kan huske deres far eller i et ekstremt tilfælde kan være blevet så fremmedgjorte overfor faren, at de frygter ham, når eller hvis de en dag vender tilbage til Danmark, og en børnesagkyndig skal vurdere sagen.

Se også: Konen har bortført børnene: Selvfølgelig kommer de hjem

- Har hun fortalt, at de har en fantastisk far derhjemme, så burde der ikke være nogen problemer. Men har hun omvendt fortalt dem, at faren er skidt for dem - enten direkte eller hvis børnene indirekte har opfanget det – så kan det blive en del af deres indre bevidsthed og skabe en angst hos børnene for deres egen far, som en sagkyndig så vil notere sig, lyder det fra advokaten.

- Det interessante i det er, at bare fordi den ene i et eller andet omfang har handlet imod reglerne og brudt loven, så betyder det ikke automatisk, at personen mister retten til sine børn. Så hun kan faktisk vinde på at have bortført dem, lyder vurderingen fra Rasmus Hedegaard.

Se også: Kritik af DR-program: Hvorfor slører I ikke børnene?

Han kalder Lisbeth og Ricos historie for et eksempel på forælder-fremmedgørelse i det ekstreme, fordi den ene part vælger at bortføre børnene. En handling der ifølge Rasmus Hedegaard er meget sjælden, men som han selv har set en håndfuld sager af i sin tid som advokat.

Tina Ingemann nåede at være på forsiden af blandt andet Ekstra Bladet, før hun blev fundet igen. Foto: Anders Brohus Samfund - 6. mar. 2016 - kl. 22:40 Psykolog: Kvindelige bortførere kan have et mor-behov

- Og der er det ikke altid sådan, at den, der har handlet efter loven, får ret. I sager om forældremyndighed skal sagkyndige hele tiden lave en isoleret vurdering af, hvad der er bedst for børnene, siger Rasmus Hedegaard.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere