Advokat om Hafida-sag: Enestående tilfælde

Formand for Danske Familieadvokater, Lone Brandenborg, fortæller, at det er i de færreste tilfælde, at forælderen, der tager den anden forælders liv, får forældremyndigheden over børnene

Ifølge Formand for Familieretsadvokaterne, Lone Brandenborg, er det vigtigste i denne sag, børnenes tarv. (Foto: Privat)
Ifølge Formand for Familieretsadvokaterne, Lone Brandenborg, er det vigtigste i denne sag, børnenes tarv. (Foto: Privat)

- Det er et helt enestående tilfælde. Det er rigtigt sjældent, at forældremyndigheden går til den forælder, som har slået den anden forælder ihjel, fortæller Lone Brandenborg, Formand for Danske Familieadvokater.

Hun fortæller, at hovedformålet med forældrelovens paragraf 15 er, at barnets tarv er i fokus.

- Udgangspunktet er, at barnet har bedst af at have begge forældre i sit liv.

Anders Larsen tilstod drabet på Hafida Bourouih. Nu får han forældremyndigheden over begge deres fælles børn. (Privatfoto) 112 - 29. mar. 2015 - kl. 23:26 Dræbte deres mor: Nu får han forældremyndigheden

Det beskrives også i den vejledning til brugen af loven, som er udsendt af ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold i 2014. I vejledningen står det klart, at man kun kan give forældremyndigheden over børn videre, hvis det er i barnets interesse.

- Det er herved hensigten, at reglen ikke skal anvendes i alle tilfælde, hvor den ene af forældrene har dræbt den anden, men kun hvor hensynet til barnet, herunder hensynet til at der skabes ro om barnet fremover, gør det nødvendigt, står der i vejledningen.

Se også: Børns Vilkår: Drabsmand kan godt være en god far

Bedst for børnene

Når man kigger på, hvad der er bedst for børnene, er der ifølge familieretsadvokaten flere ting, som man kigger på.

- Man kigger på, hvilken kontakt der har været mellem far og børn op til moderens død, siger hun.

Vælger man at fjerne kontakten mellem børn og far, mister børnene både deres far og mor inden for kort tid.

Se også: Børns Vilkår: Drabsmand kan godt være en god far

- Har faren boet med børnene og set dem på en daglig basis, vil de lige pludselig miste deres far. Og det vejer ekstra tungt, siger hun.

Er faren villig til at samarbejde med myndighederne i en grad, hvor de vurderer, at han er i stand til at se, hvad der er bedst for børnene, kan det også være en fordel.

- Det kan være et plus, hvis faren er god til at se børnene og ikke kun sit eget behov, siger Lone Brandenborg. 

Børnenes alder

Ifølge Lone Brandenborg bliver børnene i de fleste sager inddraget, men det er svært, når børnene ikke har en alder, hvor de selv kan tage stilling til, hvor de gerne vil bo. Vurderer man at børnene er gamle og modne nok til selv at tage en beslutning, var de blevet spurgt.

- Hvis det var en 12-årig pige, der var bevidst om, at hendes far havde slået hendes mor ihjel, så var det ikke sikkert, at hun ville vælge at bo med ham, siger hun.

Se også: Drabsmand med forældremyndighed: - Forståeligt at folk er chokerede

- Hvad sker der så, når børnene bliver ældre, og de bliver bevidste om deres fars gerninger, har de så noget at skulle sige?

- Børnene vil have indflydelse på, hvor de skal have bopæl. Men som udgangspunkt beholder faren forældremyndigheden. Kommunen, faren og børnene vil være i en dialog om, hvor de skal bo, siger familieretsadvokaten.

Bopæl

Bare fordi en forælder har forældremyndigheden, mens han er indsat, er det ikke ens betydende med, at han kan bestemme, hvor børnene skal bo.

- Han vil sammen med de sociale myndigheder beslutte, hvor børnene skal bo. Det kan være bedsteforældre eller hos andre familiemedlemmer, siger Lone Brandenborg.

Lone Brandenborg forklarer sammenhængen mellem bopæl og forældremyndighed med, at når myndighederne sætter et barn i pleje, tager de heller ikke nødvendigvis forældremyndigheden fra de forældre.

- Han får med forældremyndigheden indflydelse på børnenes liv og beholder kontakten til børnene. Når han kommer ud, kan han være med til at beslutte, hvor børnene skal bo, siger Lone Brandenborg, som godt kan forstå, at de pårørende føler sig tilsidesat med en retfærdighedsfølelse, som ifølge dem ikke bliver opfyldt.

Men det mener hun, at man er nødt til at se ud over.

- I forhold til børnene, er vi nødt til at se ud over den følelse, siger hun.

- Vi skal huske på, at Statsforvaltningen har lavet et kæmpe stykke arbejde, som er endt ud i denne beslutning, siger hun.

Hvis Hafida Bourouihs familie ønsker at se de to drenge, skal de søge om samvær.

- Så tager Statsforvaltningen stilling til det.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere