Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Advokat: Politiet skød 30 skud efter Omar

Den mistænkte for weekendens terrorangreb fik en sand kugleregn i mod sig, da han mødte to betjente på Svanevej

Her ses Omar ligge livløs på jorden efter terrorangrebet.

'Det er politiet, vis os dine hænder'.

Sådan sagde to politifolk ifølge advokat Torben Koch til BT, da betjentene mødte den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, som er mistænkt for at stå bag terrorangrebene i København, hvor to civile døde og fem betjente såret.

Torben Koch er bisidder for de to betjente, som råbte Omar an, efter at have fulgt efter ham i en bil. Den formodede terrorist vendte sig om ifølge advokaten og begyndte at skyde med to pistoler fra hoften.

Se også: Terrorforsker: PET burde have opsøgt terrormistænkt

Vaklede og skød

- De besvarer ilden med henholdsvis et automatvåben og et håndvåben. De to politifolk affyrer i hvert fald op mod 30 skud mod den formodede gerningsmand, inden han til sidst falder om. Han skyder stadig med sine håndvåben, mens han vakler og falder om på jorden, fortæller Torben Koch til BT.

Torben Koch har siden 1996 forsvaret politibetjente i 50 skudsager i Danmark, og han vurderer, at Omar Abdel Hamid El-Hussein må have haft skudsikker vest på.

- Jeg formoder, at han har haft skudsikker vest på, siden der skulle så mange skud til før, at han faldt om, siger Torben Koch til BT.

Afhøringer og tekniske undersøgelser peger nu på, at gerningsmanden under angrebet ved Krudttønden mødte den 55-årige Finn Nørgaard og dræbte ham med et enkelt skud.

Se også: Terrorangreb: Mistænkte medgerningsmænd godt kendt af politiet

Bagefter gik han om til hovedindgangen og affyrede 28 skud ind mod foyeren med en såkaldt M95. Det våben blev senere fundet af politiet på boldbanerne ved Mjølnerparken.

I Krystalgade ved synagogen afgav gerningsmanden i alt ni skud med to forskellige pistoler på henholdsvis 7,65 og 9 millimeter. Ved episoden døde 37-årige Dan Uzan.

Den formodede gerningsmand er Omar El-Hussein (Politifoto) Terror - 17. feb. 2015 - kl. 22:07 Politi: Gerningsmand skød 40 gange

Dem havde manden på sig, da han blev skudt og dræbt af politiet på Svanevej på Nørrebro, og inden han døde, nåede han også at skyde tre gange. Det ene projektil endte i ratstammen i en af politiets biler.

Københavns Politi har ingen kommentarer til Ekstra Bladet i forhold til advokatens oplysninger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen