Advokat: - Vi varetægtsfængsler fortsat alt for meget

Tv-program stiller skarpt på varetægtsfængsling i Danmark

Bjørn Elmqiust mener, der varetægtsfængsles for meget i Danmark. (Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto)
Bjørn Elmqiust mener, der varetægtsfængsles for meget i Danmark. (Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto)

Raten af varetægtsfængslinger i Danmark er fortsat alt for høj, mener Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat og formand for retspolitisk forening.

– Det virker nogle gange som om både anklager og dommere mener, det er en naturlov, at en sigtet skal sidde varetægtsfængslet, siger Bjørn Elmquist.

– Og det er det altså ikke, siger han til Ekstra Bladet.

I de kommende uger sætter en række programmer på Kanal5. Programserien hedder Janus og Skyggedanmark, hvor værten er skuespilleren Janus Bakrawi.

I det første program undersøger han forholdene omkring varetægtsfængsling. Og i den forbindelse møder han en far, som kæmper mod et fængselssystem, der efter hans mening er skyld i, at sønnen hængte sig i en fængselscelle under netop varetægtsfængsling.

Skuespilleren kommer også ind bag fængselsmurene, hvor han møder en sigtet, der nu har ventet i snart et år på at få sin sag for retten - ligesom han møder en kvinde, der sad uberettiget varetægtsfængslet i 11 måneder for mordet på sin mand.

– Det er min opfattelse, at vi varetægtsfængsler langt mere end vores nabolande, siger Elmquist.

– Generelt set, er antallet af varetægtsfængslinger faldet. Der er færre end tidligere, men det hænger nok sammen med det overordnede kriminalitetsbillede, hvor der jo begås mindre kriminalitet nu, siger Elmquist.

Alt for langsom sagsbehandling
Han fortæller, hvordan vi sammenlignet med vores nabolande ofte har en ganske langsommelig sagsbehandling.

- Og vi ser sager, hvor efterforskningen er afsluttet, men hvor den sigtede fortsat er fængslet. Her kan den sigtede jo ikke gøre nogen skade på efterforskningen mere, mener Elmquist, der tilføjer:

- Lad dem dog komme på fri fod.

Han mener, at begrebet 'fængslet på grund af retsfølelsen' er et grummibegreb:

- Hvis retsfølelse er det der bliver krænket. Det afhænger jo af, hvem man spørger. Mens dem på Ekstra Bladets Nationen nok vil mene, at nøglen skal smides væk, så vil Informations kernelæsere nok mere være tilbøjelige til at have mere medlidenhed, siger han med et glimt i øjet.

Janus Bakrawi er vært på tv-serien, Janus og Skyggedanmark, der har premiere onsdag kl. 21 på Kanal5. (Foto: Jakob Jørgensen)
Janus Bakrawi er vært på tv-serien, Janus og Skyggedanmark, der har premiere onsdag kl. 21 på Kanal5. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Samtidig har han en mistanke om, at de lange varetægstfængslinger kan spille ind på længden af eventuel afsagt dom.

- Det er ikke noget jeg kan bevise, men det er påfaldende, at domme ofte har det med at flugte med den tid, den pågældende har siddet varetægtsfængslet, siger Elmquist.

Dommerforening ikke enig i kritik
Hos Den Danske Dommerforening køber man ikke Bjørn Elmquists kritik.

- Domme afpasses ikke med eventuel varetægtsfængsling, siger Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg.

Men han bekræfter, at fængsling og dom proportionelt godt kan hænge sammen alligevel. Det er bare med omvendt fortegn.

- Det handler om, at eventuel varetægtsfængsling skal være proportionel i forhold til den mulige dom. Det står i Retsplejeloven, og det ser dommerne selvfølgelig til i forbindelse med varetægtsfængsling, siger han.

- Generelt er der jo en række krav, der skal være opfyldt i forbindelse med, at om en sigtet kan blive varetægtsfængslet, siger Sjöberg og fortsætter:

- Dels skal der være begrundet mistanke om at man gjort sig skyldig i en forbrydelse, der kan give en vis fængselsstraf. Så handler det også om, at en sigtet enten ikke skal kunne undslå sig retsforfølgelse eller, at vedkommende ikke skal kunne påvirke efterforskningen.

Han beskriver, at der også selv om efterforskningen er afsluttet, kan være mulighed for varetægtsfængsling. Blandt andet ved, at eventuelle vidner i sagen kan opsøges og påvirkes.

- Der varetægtsfængsles ikke grundløst. Det er altid en konkret vurdering. Er man uenig kan fængslingen kæres til landsretten, siger Sjöberg.

I forhold til kritikken om punktet om retsfølelsen siger han, at den i dommernes optik hænger sammen med retshåndhævelsen, hvor den også vurderes ud fra den mulige dom, en eventuel sigtet vil kunne få.