Ægtepar dræbt i ulykke

Et ægtepar var lørdag involveret i en ulykke med en bus, hvor kvinden mistede livet. Nu er mandan også afgået ved døden

En 80-årig kvinde afgik lørdag aften ved døden efter at være blevet klemt under en bus på Vejle Trafikcenter i Vejle sent lørdag eftermiddag. I ulykken kom hendes mand ligeledes slemt til skade. Han har nu også mistet livet. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Flemming Fyrstenberg til Ekstra Bladet.

- Han afgik ved døden her i morges, siger vagtchefen.

Ægteparret blev påkørt og efterfølgende klemt af den bagerste del af bybussen klokken 17.26. Konen og den 80-årige mand blev kort efter overført til Vejle Sygehus i kritisk tilstand.

De pårørende er underettet.