Ægtepar lå og sov: Pludselig blev der skudt i deres soveværelse

Politiet rykkede tidligt fredag morgen talstærkt ud til et hus i Birkerød. To personer var trængt ind i huset og affyrede skud i parrets soveværelse

De forbipasserende bilister blev her til morgen mødt af et talstærkt politiopbud. (Fotograf/producer: Kenneth Meyer/Claus Wetzel)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et ældre ægtepar har formentlig fået deres livs chok i nat, da de lå og sov i deres hus på Bistrupvej i Birkerød.

Imens de lå i soveværelset, trængte to ukendte gerningsmænd i huset. Det fik manden til at vågne, men så udviklede sagen sig.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

'Manden i huset vågnede og så den ene gerningsmand stikke et geværløb gennem døråbningen til soveværelset, hvorefter et skud blev affyret op i loftet. Ingen personer blev ramt af skuddet', skriver politiet.

Ekstra Bladet talte tidligere fredag med politiet, der bekræftede, at der var sket en hændelse, ligesom de havde spærret Bistrupvej af.

De ønskede dog ikke at fortælle, hvad der var sket.

Artiklen fortsætter under billedet

Stadig på bar bund
Men nu efterlyser politiet vidner, ligesom de er i gang med at finde et motiv.

'Nordsjællands Politi har kun et sparsomt signalement af gerningsmændene. De var begge iført mørkt tøj, maskerede, talte engelsk med accent og flygtede fra stedet i en ikke nærmere beskrevet bil'.

'Nordsjællands Politi hører gerne fra borgere, som har set eller hørt noget usædvanligt i området omkring Bistrupvej. I så fald bedes man kontakte politiet på 114', skriver politiet.

Det ældre ægtepar har forklaret, at de for nyligt er flyttet ind i villaen, fordi deres normale bolig er i gang med at blive bygget om.

Skyderiet blev anmeldt til alarmcentralen klokken 4.47. Og politiet er rykket ud med en betydelig styrke.

Kort efter klokken 7 meddeler politiet på Twitter, at der er blevet skudt. Intet tyder ifølge politiet på, at hændelsen er banderelateret.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen