Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Ægtepar skulle fælde træ: Fandt mystisk skat i baghaven

De var overbevist om, at der bare var kabler i boksen, men indholdet var meget mere værdifuldt

Foto: Matthew Emanuel.
Foto: Matthew Emanuel.

Det amerikanske ægtepar Maria og Matthew Emanuel opdagede for flere år siden, at der stod en sølv boks i deres baghave. I lang tid troede de, at der blot var tale om en boks med kabler - indtil de for nylig åbnede den.

Boksen var gemt blandt flere træer, og da de besluttede sig for, at det var tid til at fælde dem, gav det samtidig mulighed for at undersøge, hvad der egentlig var i boksen.

Pengeskabet havde i årevis stået gemt i parrets baghave. Foto: Matthew Emanuel.
Pengeskabet havde i årevis stået gemt i parrets baghave. Foto: Matthew Emanuel.

Her opdagede de, at det faktisk var et gammelt pengeskab.

- Der var alle de her poser med masser af 100 dollar-sedler, smykker, diamanter, forlovelsesringe, dusin af ringe og guld, fortæller Matthew Emanuel til CBS New York.

De fandt samtidig et stykke papir, hvor der stod adressen på deres nabo.

- Til at starte med bankede jeg på døren og spurgte, om de var blevet berøvet, og det sagde de, at de var, uddyber han.

Over for CBS New York fastslår politiet, at der var et røveri i nabohuset i 2011, hvor der blev stjålet værdigenstande for i alt 52.000 dollars, hvilket svarer til 328.692 danske kroner.

Ægteparret var ikke i tvivl om, at de stjålne ting skulle leveres tilbage til naboerne.

- Nogle stykker har spurgt os: 'Hvorfor afleverede I det? Det var ikke engang et spørgsmål. Det er ikke vores, fastslår Maria Emanuel over for CBS New York.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen