Ægtepar styrtede tre etager ned: Det er brændt fast på nethinden

Styrtet giver stadig flashbacks, siger Claus Sommer, der sidste år faldt tre etager ned, da en bygning kollapsede

Sådan så der ud, da hjørnet af bygningen styrtede ned med Claus Sommer og hustruen Suphanee. (Foto: Rene Schütze)

Suphanee og Claus Sommer Jensen var de eneste beboere, der blev fanget, da en bygning på Provst Dreslersvej 25 i Frederikshavn pludselig kollapsede i november 2014.

De faldt gennem tre etager på bygningen, der var under renovering.

Ekstra Bladet har de sidste par dage bragt historier om mennesker, der snød døden. Hvordan oplevede de selv dramaet og hvordan har det påvirket dem?

Hos Suphanee og Claus Sommer Jensen sidder oplevelsen stadig i kroppen.

Læs om hele dramaet her:  Ægteparret Suphanee, 31, og Claus Sommer Jensen styrtede tre etager ned, da deres ejendom kollapsede - nu vil de aldirg bo i etageejendom igen. (Foto: René Schütze) Tæt på De snød døden: Vi blev levende begravet

– Psykisk har jeg altid været en stærk person, som ikke er nem at slå ud. Jeg har været udsat for så mange ting i mit liv, at jeg er hærdet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har været skræmt, siger Claus Sommer.

– Hvordan har Suphanee klaret sig?

– Jeg er meget imponeret over, hvordan min kone efterfølgende har reageret mentalt. Sådan en omgang er lidt for meget for en kvinde - men selvfølgelig også for en mand. Mentalt er hun en stærk pige.

– Men de første to-tre måneder var vi begge dybt berørte af situationen og chokerede. Vi fik lidt psykologhjælp, men det var ikke så meget.

– Har I efterfølgende været angste for noget?

– Selv om det menneskeligt er noget, man skal leve med resten af livet - man glemmer det jo ikke sådan lige - sidder det fastbrændt på nethinden Det er ikke nemt bare at skubbe i baggrunden. Man prøver at putte oplevelsen i nogle bokse og lukke for dem en gang imellem.

Der skal ikke meget til

– Det lykkes ind i mellem, for ellers kan man ikke leve. Men selv om det stadig er så tæt på, og at jeg er en stærk person, så skal der ikke så meget til, før jeg får et flashback.

– Så snart, jeg hører lyde fra byggefolk med boremaskiner eller hamre, så bliver jeg dårlig til mode. Det er ikke sådan, at jeg sidder skrækslagen og bange tilbage. Men jeg har det da ikke godt med det.

– Vurderer I livet anderledes?

– Der er sket mange uheldige ting for os, men vi er stærke mennesker, der ikke bare sidder tilbage og græder i en sofa. For det hjælper ikke, og bringer os ikke videre. Uanset hvad, så er alle mennesker fyldt med håb og ser fremad.

Læs andre dramatiske beskrivelser her i Ekstra om pigen, der druknede og fodboldspilleren, som blev ramt af et lyn:  Klatring er god terapi. (Foto: Per Rasmussen) Tæt på Hun snød døden: Josephine druknede til fødselsdag