Ældre mand i solo ulykke: Hentet i helikopter

En 63-årig mand fra Ølstykke fik et ildebefindende søndag aften, da han kørte mod Frederikssund

En 63-årig mand kørte ind i et vejtræ ved Frederikssund. Foto: Kenneth Meyer
En 63-årig mand kørte ind i et vejtræ ved Frederikssund. Foto: Kenneth Meyer

En 63-årig mand kørte søndag aften galt i sin bil tæt på Frederikssund. Manden kørte kører af Roskildevej i sydgående retning, da ulykken skete.

- Kort før klokken 19 kommer han til Frederikssund, hvor han får et ildebefindende og forulykker. Han kører ud over skrænt, hvor han rammer et træ, der står tæt på vejen, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser, at der ikke var andre biler impliceret i ulykken.

Artiklen forsætter under billedet...

En redningshelikopter fløj manden til Rigshospitalet for videre behandling. Foto: Kenneth Meyer
En redningshelikopter fløj manden til Rigshospitalet for videre behandling. Foto: Kenneth Meyer

- Han er i første omgang uden bevidsthed, da redningsfolk kommer til stedet. Men han kommer til bevidsthed igen og trækker vejret. Kort tid efter blev han fløjet i helikopter til Rigshospitalet, siger vagtchefen, der ikke kender mandens tilstand.

Nordsjællands Politi er kørt fra stedet igen og trafikken afvikles normalt.

Eksta Bladets mand på stedet fortæller, at der nu er kommet en bilinspektør til for at lave undersøgelser af ulykken.