Ætsende væske lækket: 70 personer evakueret

Der er gået hul på en tank med ætsende natriumhydroxid hos en virksomhed i Hillerød. 70 personer er blevet evakueret

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Torsdag formiddag er en tank med stærkt ætsende væske sprunget læk hos en virksomhed i Brennum Park i Hillerød.

Det har fået politiet til at evakuere 70 personer fra området, fordi væsken natriumhydroxid er så ætsende, at den udgør en fare.

På Twitter oplyser Nordsjællands Politi, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Anmeldelsen om det lækkede natriumhydroxid blev modtaget klokken 11.03.

- Det er ikke sådan, at det fosser ud. Det drypper eller siver ligesom. Men fordi det er ætsende, er der nogle forholdregler, som virksomheden skal tage og har taget, forklarer pressechef Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi med henvisning til de mange evakuerede.

Man ved endnu ikke, hvordan hullet i tanken er opstået, men politiet understreger, at der ikke er fare for eksplosion efter lækket.

- Redningsmandskabet fra Frederiksborg Brand og Redning arbejder derude nu. De skal stoppe lækket og indsamle væsken, fortæller Henriette Døssing.

Klokken 13.08 skriver Nordsjællands Politi på Twitter, at de er færdige på stedet, men at redningsberedskabet fortsætter oprydningsarbejdet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen