Afdød betjent hånes på Facebook

En 35-årig politiassistent mistede livet i en voldsom ulykke på Langebro natten til tirsdag. Nu hyldes dødsfaldet i gruppe på Facebook

Flere biler udover den afdøde betjents var, som optagelserne fra stedet viser, implicerede i det voldsomme uheld. Video/redigering: Kenneth Meyer

’Den tragiske ulykke på Langebro natten til tirsdag, der kostede en 35-årig politiassistent livet, er blevet genstand for hån og latterliggørelse i den offentlige Facebook-gruppe, 'TFP - Taberne Fra Politiet (skammens korps)’, der tæller mere end 10.500 medlemmer.

I kommentar-sporene til en nyhedsartikel om ulykken, der er blevet delt i gruppen, kan man blandt andet se tilkendegivelser som 'en pestilens mindre' efterfulgt af en smiley, 'Karma is a bitch' og 'one down more to go.'

Der var onsdag lagt blomster  og hilsener på Langebro i København. Foto: Jonas Olufson
Der var onsdag lagt blomster og hilsener på Langebro i København. Foto: Jonas Olufson
 

’De må være syge’
Dødsulykken skete, da en Audi i høj fart kørte over i modsatte vejbane og kolliderede frontalt med betjentens bil. Bilens fører, en 25-årig mand, blev tirsdag varetægtsfængslet i 27 dage.

112 - 23. jul. 2019 - kl. 15:29 Betjent dræbt i ulykke: 25-årig nægter uagtsomt manddrab

De voldsomme kommentarer om tragedien bliver mødt med både afsky og undren fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

– De må jo på et eller andet niveau være syge mennesker, som er fuldstændigt blottede for empati og forståelse for andre mennesker.

– Vi taler om et ganske almindeligt menneske, der dør under ulykkelige omstændigheder, siger han til Ekstra Bladet.

Nægter kommentar

En af gruppens administratorer, Ulf Vemmer, siger til Ekstra Bladet, at han ikke vil kommentere på de enkelte opslag, men at gruppen vil moderere opslag med upassende indhold.

Kommentaren ’Karma is a bitch,’ som er blevet skrevet af flere af gruppens medlemmer, kommer dog blandt andet også fra Ulf Vemmer egen Facebook-profil.

Han nægter at stå bag kommentaren, uden dog at ville uddybe det yderligere.

Flere af kommentarerne i opslaget er siden Ekstra Bladets henvendelse blevet slettet, men er blevet dokumenteret med screenshots.

Ingen anger
Ahmad M. Qubtan, som står bag kommentaren ’En pestilens mindre,’ siger, at han ikke fortryder sit ordvalg, da Ekstra Bladet konfronterer ham.

Hvorfor har du valgt at skrive den her kommentar?

– Det er bare min mening.

Synes du, at det er passende at skrive den slags om en afdød person?

– Det kan godt være, at det ikke er passende, men jeg har bare min mening, og så skriver jeg den. De har været efter mig i noget tid.

Hvis nu du forestiller dig, at betjentes pårørende læser det her, er der så noget omkring kommentaren, som du fortryder?

– Nej

Så du står ved, at du mener, at det er en 'pestilens,’ der døde?

– Ja, jeg vil gerne stå ved mine ord.

Ekstra Bladet har forsøgt at indhente kommentarer fra andre af gruppens medlemmer, der står bag lignende ytringer.

112 - 23. jul. 2019 - kl. 18:32 Vidne: Ulykkesbil kørte i høj, høj fart

 

Ulykkesbilisten kørte i denne Audi, der stødte frontalt ind i betjentens bil. Ifølge vidner kørte Audien vanvittigt hurtigt over Langebro. Foto: Kenneth Meyer
Ulykkesbilisten kørte i denne Audi, der stødte frontalt ind i betjentens bil. Ifølge vidner kørte Audien vanvittigt hurtigt over Langebro. Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere