Afpresning for flere hundredtusinder: Tidligere bandefigur flyttede ind

Trusler, rå vold, røveri, frihedsberøvelse - 45-årig mand dømt i usædvanligt grov sag

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Med en sjælden sans for manipulation og bedrag er det lykkedes en i dag 45-årig mand fra Aarhus at presse flere hundredtusinder kroner ud af en mand og en kvinde.

Manden er mandag blevet idømt tre års og fire måneders fængsel i den ifølge politiet usædvanlige afpresningssag, som også er gået ud over ofrenes familier.

I 2017 narrede manden sig indenfor hos en 33-årig mand og hans mor i Skanderborg ved at fortælle historier om en fiktiv narkogæld.

Systematisk afpresning
Han lovede den 33-årige beskyttelse og flyttede på et tidspunkt ind hos familien, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

På den måde fik manden magt over familien, som det med vold, trusler røveri og frihedsberøvelse lykkedes ham at afpresse for penge og værdier for 350.000 kroner.

Året efter kastede den nu dømte sig over en 24-årig kvinde i Skærbæk . Med vold og trusler mod hende og hendes familie pressede han i løbet af omkring fire måneder cirka 35.000 kroner ud af kvinden.

- Der er tale om systematisk afpresning over en længere periode, siger anklager Sanne Tranberg Vindelev.

Tidligere bandefigur
Listen over tiltalepunkter mod manden var lang og omfattede røveri, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, frihedsberøvelse, kvalificeret vold og mishandling og trusler.

- Det, der er udsædvanligt i denne sag, er det net af bedrag, som det lykkedes den dømte at spinde om sine ofre for at skræmme dem – og som gjorde ham i stand til vinde deres tillid, siger anklager Sanne Tranberg Vindelev.

Den dømte har tidligere haft tilknytning til bandeverdenen i Aarhus, som han dog forlod for flere år siden. Over for sine ofre foregav han dog stadig at være en del miljøet.

Manden har været varetægtsfængslet siden juni 2018 og bliver ikke løsladt, før afsoningen begynder.

Han skal også betale erstatning til de to ofre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere