Afskeds-sms i Hediga-drabet: 'Du skal ikke lede, for du vil ikke finde mig'

En 'afskeds-sms' er en af anklagemyndighedens beviser i sagen mod en 41-årig syrisk mand, der er tiltalt for drabet på Hediga Morad

Hediga Morad frygtes dræbt. Liget af den 34-årige mor til to er dog aldrig blevet fundet. Foto: Politiet
Hediga Morad frygtes dræbt. Liget af den 34-årige mor til to er dog aldrig blevet fundet. Foto: Politiet

Retten i Nykøbing Falster (Ekstra Bladet): Efter at have dræbt Hediga Morad, komponerede hendes 41-årige syriske eksmand en lang afskeds-sms, som han sendte fra kvindens mobil og til sig selv.

Det mener anklagemyndigheden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som ved Retten i Nykøbing Falster nu forsøger, at få manden dømt for drab.

Hediga Morad frygtes dræbt. Liget af den 34-årige mor til to er dog aldrig blevet fundet. Foto: Politiet 112 - 6. jan. 2017 - kl. 06:03 30 vidner i mystisk drabssag uden lig

'Min skat, du skal ikke ringe til mig nu. Jeg er taget med min veninde, og hvis du ser, at min telefon er lukket, skal du ikke blive bekymret. For jeg vil slappe af og revurdere min situation. Jeg er til dig, og vi vil vende tilbage til hinanden', står der blandt andet i beskeden, som er sendt om eftermiddagen 10. oktober 2015 og dermed næsten et døgn efter, at den 34-årige mor til to, Hediga Morad, blev set for sidste gang.

Teleoplysninger og data indhentet fra DSB viser ifølge politiet, at kvinden på dagen for sin forsvinden tog toget med sine to børn fra Vejle og til den 41-årige eksmands hjem i Vordingborg.

Men Hediga Morad vente aldrig hjem, og politiet har siden hendes forsvinden efterforsket sagen som et drab, selvom liget af den 34-årige kvinde aldrig er fundet.

Hediga Morad frygtede sin eksmand, som nu er mistænkt for at have dræbt hende, fortalte hendes veninde Sandie Hansen for nogle måneder siden til Ekstra Bladet. (Privatfoto) 112 - 27. apr. 2016 - kl. 09:12 Politi om forsvundet mor til to: Chancen for at finde hende er lille

I beskeden beder afsenderen blandt andet den 41-årige eksmand om at taget sig godt af parrets to børn.

'Det kan godt være, at det vil vare lidt længe (før jeg vender hjem red.). Du skal heller ikke lede, for du vil ikke finde mig. Når tingene er faldet til ro, vil jeg ringe til dig og fortælle dig, at jeg har savnet dig.', står der blandt andet i 'afskeds-sms'en', som blev læst op under anklager Anne Marie Finks forelæggelse af sagen fredag formiddag.

- Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den her besked i virkeligheden er skrevet af tiltalte som et led i at kamouflere sin forbrydelse. Det er selvfølgelig en af de punkter, der vil være genstand for bevisførelse i løbet af sagen her i retten, sagde Anne Marie Fink.

I den forbindelse har anklagemyndigheden indkaldt en lektor i sprog, som ifølge anklageren har foretaget en sammenligning af de mange sms-beskeder, der blandt andet er sendt mellem Hediga Morad og hendes eksmand gennem tiden.

- Man har sammenlignet resultaterne med sproget i afskeds-sms'en, og konklusionen vil komme frem senere i sagen, lød det fra anklageren.

Levede under en falsk identitet
Under forelæggelsen kom det også frem, at Hediga Morad, hendes daværende mand og parrets to børn for år tilbage rejste fra Syrien og mod et nyt liv i Danmark, hvor de boede under nye, falske identiteter.

Se også: Hediga forsvundet på 9. måned: Hemmelig telefonsamtale holder mand bag tremmer

- Der er under efterforskningen af sagen kommet oplysninger frem om, at den identitet parret har levet med i Danmark i virkeligheden er en anden, end den de er født med, sagde anklager Anne Marie Fink, som forklaring på, at der i anklageskriftet mod den 41-årige mand optræder to forskellige navne for både Hediga Morad og den tiltalte.

Den 41-årige syriske mand, der bærer et tykt sort skæg med grå stænk, har siden december 2015 været anholdt i drabssagen. En arabisk tolk er tilkaldt til den syv dage lange og usædvanlige retssag. Manden nægter sig skyldig og forventes at afgive forklaring senere i dag.

- Som de nok har bemærket, så er drabet og usømmelig omgang med lig ikke beskrevet med mange detaljer i anklageskriftet. Det har ikke været muligt af den grund, at der ikke er fundet noget lig, forklarede anklageren om drabssagen, hvor politiet har brugt hunde, helikoptere og dykkere i forsøget på at finde liget af Hediga Morad.

- Det ænder dog ikke på anklagemyndighedens opfattelse af, at Hediga Morad er slået ihjel, og at det er hendes eksmand, der har gjort det, fortsatte anklageren.

Sagen forventes afsluttet 27. januar.

- Alt i Yasmins liv er egentlig kørt videre, som det var planlagt, fortæller Listbeth Hantusch om tiden efter drabet på Yasmins mor. Foto: Ernst van Norde Krimi Mor blev myrdet: Sådan går det børnene i dag

1 af 3 Bilen her kan spille en rolle i sagen om Hediga Morad. Politiet søgte i tiden efter hendes forsvinden vidner, der havde set bilen i den første weekend af efterårsferien 2015. Foto: Politiet
2 af 3 Også en spade magen til denne kan indgå i sagen. Den 41-årige mand menes at have købt en sådan spade i tiden omkring Hediga Morads forsvinden. Foto: Politiet
3 af 3 Hediga Morad frygtes dræbt. Liget af den 34-årige mor til to er dog aldrig blevet fundet. Foto: Politiet
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere