Afslører nyt: Iben fundet død i udendørs spabad

Efterforsker den 38-årige mors død som, at hun er blevet dræbt

Den 38-årige kvinde blev fundet død i et udendørs spabad ved familiens sommerhus. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Omstændighederne ved den 38-årige Iben Salling Syriks død ved familiens sommerhus i Give har været omgærdet af mystik, siden hun blev fundet for over tre måneder siden.

Politiet har endnu ikke direkte sagt, om den hesteglade kvinde og fraskilte mor til en dreng på fem år er blevet slået ihjel.

Men nu afslører Sydøstjyllands Politi lidt mere omkring omstændighederne ved dødsfaldet på Skovbrynet i Vesterlund ved Give 9. december sidste år.

- Iben Salling Syrik blev fundet død i et udendørs spabad ved sommerhuset, fortæller politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Sydøstjyllands Politi nu i en pressemeddelelse.

Det var i et udendørs spabad ved dette sommerhus i Vesterlund, at den 38-årige kvinde blev fundet død. Foto: Børge Larsen
Det var i et udendørs spabad ved dette sommerhus i Vesterlund, at den 38-årige kvinde blev fundet død. Foto: Børge Larsen

Han kommer dog ikke nærmere ind på, om politiet har fået fastslået, hvordan hun er død, og på Ekstra Bladets forespørgsel får vi oplyst, at det ikke er muligt at få yderligere kommentarer til sagen.

- Gennem hele efterforskningen har vi arbejdet ud fra, at hun er blevet dræbt, og der er foretaget rigtig mange efterforskningsskridt af forskellig karakter i sagen. Der er skrevet over 1800 rapporter, og vi behandler fortsat sagen som en drabssag, siger Jesper Bøjgaard Madsen i pressemeddelelsen, hvor han også siger, at de fortsat er nødt til at holde kortene tæt til kroppen 'af hensyn til efterforskningen og en eventuel kommende straffesag'.

Sydøstjyllands Politi beder endnu engang borgere om at overveje, om de måtte have oplysninger, der kan hjælpe efterforskningen enten i forhold til sagen eller oplysninger om Iben Salling Syrik.

Iben Salling Syrik handlede med heste og var dygtig springrytter. Hun blev fundet død i familiens sommerhus. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard 112 - 22. dec. 2019 - kl. 19:06 Ibens død efterforskes som drab: 'En ganske almindelig kvinde'

Det oplyses også, at hun ejede en personbil af mærket BMW med registreringsnummer CK 30844.

Hvis man har oplysninger i sagen, skal man kontakte Sydøstjyllands Politi på 114.

Boede med søn
Iben Salling Syrik boede i familiens fritidshus i Vesterlund ved Give sammen med sin søn. Ham havde hun dog ikke på det tidspunkt, hvor hun blev fundet død.

Kvinden blev begravet 11. januar i år, og i dødsannoncen kastede familien lidt lys over, hvad, de mener, er sket med kvinden.

Her skrev de, at 'vores allesammens livsglade Iben Salling Syrik er ufrivilligt blevet frarøvet livet' underskrevet med otte navne.

Iben Salling Syrik handlede med heste og var en dygtig springrytter. Hun blev fundet død i familiens sommerhus. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard 112 - 10. jan. 2020 - kl. 11:57 Familien om Ibens mystiske død: 'Ufrivilligt frarøvet livet'

International springrytter
På sin LinkedIn-profil beskrev Iben Salling Syrik sig selv som jordbrugsteknolog, selvstændig hesteformidler, underviser og international springrytter, der har opkøbt heste i hele Europa og videresolgt dem til kunder i hele verden.

'Min dag har været en god dag, når jeg har nået mine mål og følt, jeg har bidraget til, at alle omkring mig har haft en fantastisk dag,' står der på hendes LinkedIn-profil, hvor hun videre skriver:

'Min eventyrlyst er stillet, og jeg er klar til jobbet, hvor jeg gør en forskel. Selvstændig hesteformidler har præget det meste af mit liv, både nationalt og internationalt.'

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister havde Iben Salling Syrik indtil i foråret en enkeltmandsvirksomhed, Syrik Horses, som handlede med heste. Det kom under frivillig likvidation i november sidste år.

- Der er tale om en ganske almindelig kvinde på 38 år, der har levet et ganske normalt liv. Der er slet ikke noget, der springer ud, har vicepolitiinspektør Carsten Thostrup tidligere sagt til Ekstra Bladet.