Afslører søn berygtet narkobarons lokation på Twitter?

'El Chapos' søn har måske afsløret, hvor myndighederne kan finde hans far med et tweet

Her kan du se El Chapos vanvittige flugtrute. (Foto: AP)

Det vakte stor opsigt, da lederen af Mexicos berygtede Sinaloa-kartel, Joaquin 'El Chapo' Guzman, brød ud af et topsikrede Altiplano-fængsel tæt ved Mexico City ved hjælp af en modificeret motorcykel og en usædvanlig avanceret tunnel.

Siden har de mexicanske myndigheder bedt tre pensionerede colombianske generaler om hjælp.

De samme tre generaler, som stod bag den colombianske narkobaron og storsmugler Pablo Escobars fald.

Nu viser det sig så, at mexicanerne ikke nødvendigvis har brug for de fine pensionerede generaler.

Her bliver El Chapo anholdt i februar 2014. Foto: EYEVINE Samfund - 4. aug. 2015 - kl. 23:15 Pensionerede generaler skal fange El Chapo

Således har 'El Chapos' søn, Alfredo Guzman, lagt et billede af tre mænd på det sociale medie Twitter, hvoraf manden til venstre må formodes at være selveste 'El Chapo'.

Sønnen ses klart og tydeligt på billedet, hvor de to andre mænd bogstavelig talt er maskeret.

- Tilfreds her med ham der, du ved nok, skriver Alfredo sammen med billedet.

Det er ikke første gang, at Alfredo Guzman sender billeder af sin far til twitter. Der er dog bare en lille detalje ved det nyeste billede.

Alfredo Guzman har nemlig undladt at slå lokalitetstjenesten fra.

Derfor kan hele verden se, at billedet er sendt fra Costa Rica, hvorfor det må formodes, at 'El Chapo' er at finde i Costa Rica.

Her kan du se 'El Chapos' vanvittige flugtkøretøj.

Intelligent smugler - dum søn
Det vides dog ikke, om sønnen med fortsæt lod lokationen stå på billedet. Det vides heller ikke, om der er tale om landet Costa Rica eller den mexicanske by Costa Rica.

- 'El Chapo' er en af verdens mest intelligente smuglere, siger Phil Jordan, som har brugt over 30 år hos de amerikanske narkotikamyndigheder, til CNN.

- Hans søn er dog ikke den klareste stjerne på juletræet. Men derfor kunne det godt være, at sønnen har gjort det her for at forvirre efterforskningsarbejdet, siger Phil Jordan.

112 - 16. jul. 2015 - kl. 12:21 Berygtet narkobaron på flugt: Så vanvittig er jagten på ham

'El Chapo' Guzmán, som betyder den lille korte Guzmán, stak af fra det topsikrede fængsel den 11. juli, da han flygtede igennem en 1500 meter lang tunnel.

Episoden har givet de mexicanske myndigheder røde ører, da de stod klart, at 'El Chapo' måtte have fået hjælp indefra fængslet.

Mexico har ikke bekræftet, at de har hyret generalerne, men erkender, at de har eksperter fra Colombia på sagen i forsøget på at fange 'El Chapo', der styrer et af Mexicos hårdeste narkokarteller.

De tre generaler skulle have forladt Mexico efter samtalerne, men et hold colombianske efterforskere er blevet i Mexico City.

Det er ikke alle, der frygter 'El Chapo'. Gruppen Rejegos har lavet en hyldestsang til narkobaronen 'El Chapo'. Hør den her. 

Kongen af coke
De tre pensionerede generaler spillede en stor rolle i angrebet på det colombianske Medellín-kartel.

Da det var størst, havde kartellet en omsætning på op mod en halv milliarder kroner om dagen.

På det tidspunkt kontrollerede Escobar hele 80 procent af verdens kokainmarked.

Se også: Glem El Chapo: Her er Mexicos største psykopat

Pablo Escobar kom for alvor i myndighederne søgelys, efter at pistolmænd fra Medellín-kartellet dræbte den daværende præsidentkandidat Luis Carlos Galán tilbage i 1989.

Escobar blev fundet død i et almindelig middelklassekvarter, skudt gennem øret, hvilket har affødt spekulationer om, hvorvidt han blev skudt i ildkamp med det colombianske militær, eller om han begik selvmord, som hans brødre insisterer på den dag i dag.

 

Der er fortsat ingen spor efter 'El Chapo', selv om myndighederne har udlovet flere millioner i dusør, og selv om det mexicanske politi har over 10.000 folk på sagen.

'El Chapo' blev anholdt i februar måned 2014 og blev sendt til Altiplano i en Black Hawk-helikopter. Dengang afviste Mexico at udlevere 'El Chapo' til USA, hvor han også var efterlyst for sin involvering i Sinaloa-katellets narkoaktivteter.

'El Chapo' formåede, trods videoovervågning, at flygte gennem en tunnel i sin celle. Mexico har nu accepteret at udlevere ’El Chapo’ til USA, såfremt han bliver fanget igen.