Aggressiv hund på strand: Aflivet af betjent

En hund er blevet dræbt af en betjent, da den var aggressiv

Politiet måtte trosdag skyde en hund, der havde angrebet folk i et sommerhusområde ved Smidstrup.

Torsdag formiddag er en hund blevet skudt af en betjent i et sommerhusområde ved Smidstrup, der ligger vest for Gilleleje.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi bliver kaldt ud til en aggressiv hund, som har bidt en person på stranden, oplyser presseafdelingen. 

- Da vi kommer til stedet er hunden fortsat aggressiv, og betjentene på stedet vurderer, at det er nødvendigt at aflive den, fordi den går til angreb på dem. Den bliver aflivet med en tjenestepistol, oplyser presseafdelingen.

Se mere video på Local Eyes.

Politiet modtager anmeldelsen kort efter klokken ti.

Presseafdelingen kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle hvilken slags hund, der er tale om heller ikke, hvor mange skud der er affyret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere