Air France fly sikkerhedslander i København

Et fly på vej fra Stockholm til Paris er sikkerhedslandet i København, da flyveren fik motorproblemer

Var du ombord på flyet, eller kender du noget til sagen? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. takst)

Et passagerfly på vej fra Stockholm til Paris er sikkerhedslandet i Københavns Lufthavn fredag aften.

Det oplyser Københavns Politi og lufthavnen til Ekstra Bladet.

- Klokken 18.05 modtager vi en melding om et fly med motorproblemer og vi sender derefter mandskab til lufthavnen, oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.

Flyet, der var fra det franske flyselskab Air France landede dog knap ti minutter efter sikkert i lufthavnen.

- Klokken 18.17 kunne flyet lande sikkert, oplyser han.

Hos Københavns Lufthavn ved man endnu ikke, om flyet er i stand til at fortsætte i aften eller hvordan passagererne kommer videre i aften. Den opgave ligger hos flyselskabet, lyder det fra lufthavnen, der dog har tilbudt alle passagere en debriefing i forbindelse med sikkerhedslandingen.

- Der er ikke nogen passagerer, der har bedt om en debriefing i forbindelse med sikkerhedslandingen, mit indtryk er, at den er foregået rimeligt roligt, lyder det fra pressevagt i lufthavnen Lars Lemche.

Ved sikkerhedslandningen var både Brandvæsnet og Politiet til stede, men efter landingen kunne flyet ved egenkraft køre til gaten og passagererne forlade flyet.

Ekstra Bladet følger sagen...

Var du ombord på flyet, eller kender du noget til sagen? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere