AirBnB mareridt: Gæster gik amok og smadrede huset

Naboerne reagerede, da de hørte glas blive smadret

Foto: Western Australia Police Force
Foto: Western Australia Police Force

Enhver AirBnB-udlejers værste mareridt blev til virkelighed for en uheldig australier i weekenden, da gæster gik amok og smadrede møbler og vinduer for flere tusinde kroner i et hus i Cannington, en forstad til Perth i det vestlige Australien.

Det fortæller Western Australia Police Force i et Facebook-opslag, som på kort tid har tiltrukket sig meget opmærksomhed. Formentlig på grund af de voldsomme billeder.

Politiet beskriver, hvordan naboer hørte larm fra en fest, hvor glas blev smadret. Da politiet ankom til stedet, var der omkring 30 mennesker, som befandt sig omkring huset.

(Artiklen fortsætter efter billedet...)

Foto: Western Australia Police Force
Foto: Western Australia Police Force
 

Det viste sig, at alle husets vinduer var blevet smadret, dørene var revet af hængslerne og flere vægge var ødelagt. Derudover var møbler og hårde hvidevarer smidt gennem vinduer og vægge og lå rundt omkring i haven.

- Der er en risiko med korttidsudlejninger. Der er en risiko, når du lejer dit hus ud. Det er sjældent, at der sker noget som det her, men jeg har meget ondt af ejerne af det hus, og vi vil lægge vores fulde ressourcer ind i det her, lyder det fra politiinspektør Robert Anderson ifølge mediet PerthNow.

Se også: Airbnb-værelse går viralt: Er bare et beskidt klædeskab

Skaderne løber ifølge politiet op i mellem 30-50.000 australske dollars, svarende til cirka 140-230.000 danske kroner.

Politiet er stadig ved at undersøge, hvem der stod bag ødelæggelserne, og de beder i Facebook-opslaget offentligheden om hjælp.

Foto: Western Australia Police Force
Foto: Western Australia Police Force

Ferie - 29. jan. 2019 - kl. 19:33 Airbnb-lejlighed brugt som hashbule: Søgte erstatning men blev truet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere