Albansk bande sigtes for klatre-indbrud over hele Sjælland

Skjulte masser af tyvekoster på hotelværelser på Nørrebro. 12 kræves varetægtsfængslet

De 12 albanere boede på Hotel Rooms på Nørrebrogade 51, hvor tre af værelserne var proppet med tyvekoster. Google.
De 12 albanere boede på Hotel Rooms på Nørrebrogade 51, hvor tre af værelserne var proppet med tyvekoster. Google.

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Opdatering: Efter et langvarigt grundlovsforhør er alle 12 albanere varetægtsfængslet i 27 dage.

Politiet har anholdt 12 albanere, der sigtes for organiserede villaindbrud på hele Sjælland.

Betjente fra Københavns politis indbrudsafsnit slog til i går mod Hotel Rooms på Nørrebrogade 51 - det tidligere berygtede Hotel Continent - og anholdt de 12 albanere på seks to-mands værelser.

Politiet fandt et enormt antal tyvekoster blandt andet i form af smykker, parfumer, udenlandsk valuta, kreditkort, solbriller, mobiltelefoner og iPads pakket ind i sølvpapir, som nu skal kobles til konkrete indbrud.

Den senere tid har der været en stor stigning i antallet af indbrud blandt andet i Gentofte og på Frederiksberg.

Hotel Continent, Nørrebrogade 51. (Foto: Screendump fra ’Jagten på gangsterne fra øst’) Krimi Drab, svindel og vold: Velkommen til hotellet fra helvede

Et gennemgående træk har været, at indbruddene er begået af klatretyve, som er brudt ind på første sal i husene, blandt andet for at undgå alarmsystemer.

- Der har været en ret ensartet modus (fremgangsmåde, red) ved indbruddene, og vi har kørt en kortere efterforskning, hvor vi har skygget de nu anholdte, siger vicepolitiinspektør Tom Arnoldsen.

Politiet har endnu ikke overblik over de mange tyvekoster, der skal registreres.

De 12 albanere blev anholdt klokken 11.40 i går, og de fremstilles alle i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

artiklen fortsætter under billedet

Hotel Continent har skiftet navn til Rooms. Foto: Claus Lunde
Hotel Continent har skiftet navn til Rooms. Foto: Claus Lunde

- Det er en større logistisk opgave med 12 anholdte, 12 forsvarere og tolke, siger Tom Arnoldsen, der forventer, at grundlovsforhørene først er færdige sidst på eftermiddagen.

Albanerne, der er i 30 års alderen, bliver fremstillet i Københavns Byrets retssal 23, hvor anklageren oplyste, at de sigtes for indbrud over hele Sjælland. Tyvekosterne blev fundet på værelserne 301, 310, 404, 410, 415 og 501 på Hotel Rooms.

Indbrudsbander
Anklageren sigtede blandt andet albanerne for konkrete indbrud på Mariendalsvej, Frederiksberg,  Emiliekildevej i Klampenborg, Ellemosevej i Hellerup og flere steder i Søborg. Af hensyn til efterforskningen kører grundlovsforhøret for lukkede døre.

Hotel Rooms på Nørrebrogade, tidligere Hotel Continent, har tidligere huset flere østeuropæiske indbrudsbander, især fra Rumænien.

Se også: Rumænere skjulte tyvekoster på hotel

På trods af navneskiftet har hotellet stadig samme ejer.

Hotellet beskæftiger sig med langtidsudlejning af værelser til personer, som kommer til Danmark for at arbejde eller studere, står der på hotellets hjemmeside.

Et værelse med tre senge koster 5000 kr. om måneden, mens et værelse med to senge koster 6000 kr. om måneden. Værelserne skal lejes for mindst en måned, mens længstetiden på leje er ubegrænset.

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk