Alexandra sendte besked til sin kæreste: Kort tid efter blev hun dræbt

'Kom hjem med det samme, stod der i beskeden

Privatfoto.
Privatfoto.

'Jeg tænker hvad i helvede. Tager du min bil, når du er fuld og vil køre? Det er et nyt lavpunkt. Kom hjem med det samme.

Sådan lød den norske 21-årige Alexandra Nilssens sidste besked til sin 25-årige kæreste. Kort tid efter kom han tilbage, hvor han på tragisk vis dræbte hende brutalt med en køkkenkniv.

Parret blev kærester i 2015 og flyttede sammen i 2016. Dagen, hvor drabet skete, var de på hyttetur. Aftenen forinden havde de begge fået noget at drikke, og da Alexandra Nilssen gik i seng, blev den 25-årige oppe for at spille computer.

Tiltalte har ifølge den norske avis VG i flere år været ramt af personlighedsforstyrrelser og selvmordstanker, og denne aften fik han en 'dårlig følelse i kroppen' over, at hytteturen snart var slut, og han besluttede sig derfor for at køre en tur.

- Hun var min prinsesse
I løbet af natten skrev parret sammen, og ifølge politiet skrev Alexandra Nilssen kl. 07.10 ovenstående besked.

Den 25-årige kom derefter tilbage til hytten, og kort tid efter døde Alexandra Nilssen.

Han erkender sig nu skyldig i drabet, men understreger, at han ikke kan huske noget fra episoden. Ifølge anklageren er motivet, at tiltalte frygtede, at Alexandra Nilssen var ved at gå fra ham.

- Hun var min prinsesse, min drømmepige. Jeg kan ikke forstå det, der er sket. Jeg er forberedt på at tage den fysiske straf, men den psykiske vil følge mig hele livet, fortalte han tirsdag i retten ifølge VG.

Efter drabet tømte han efter sigende en flaske Cognac og satte sig ud i bilen. Han forsøgte derefter at tage sit eget liv ved at køre ind i en fjeldvæg.

Ingen kom til skade ved uheldet, men den tiltaltes promille blev senere målt til 1,10.

Ifølge VG er straffen for drab i Norge normalt mellem 12 og 14 års fængsel.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere