Allans døtre meldte ham savnet: Vil have fars aske spredt over havet

Dansk dykkerinstruktør fundet død på Malta efterlader sig børn og far i Danmark

Allan Hartmann-Jensen boede på Malta, hvor han arbejdede som dykkerinstruktør. Foto: Privat
Allan Hartmann-Jensen boede på Malta, hvor han arbejdede som dykkerinstruktør. Foto: Privat

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Den 53-årige danske dykkerinstruktør Allan Hartmann-Jensen, som forleden blev fundet død i en garage på Malta, blev meldt savnet af sine to døtre i Danmark.

- Det gjorde vi, da vi ikke hørte noget fra ham, fortæller 24-årige Tanja Hartmann-Jensen til Ekstra Bladet.

Hendes fars dødsfald kom totalt uventet, og:

- Vi ved ikke så meget endnu faktisk, siger datteren, som fik besked om sin fars død på værst tænkelige måde - via de maltesiske medier.

Den ubærlige besked blev efterfølgende bekræftet af maltesisk politi, som ellers forleden over for Ekstra Bladet lod forstå, at man havde underrettet eventuelle pårørende.

Besøgte tit far
Tanja Hartmann-Jensen fortæller, at hun og hendes storesøster var 'de tætteste på' Allan Hartmann-Jensen, som i 2012 emigrerede fra Danmark.

De har tit besøgt ham på den dykkervenlige middelhavsø og står tilbage med et mylder af spørgsmål og tanker om, hvad der er sket dernede.

- Det skal vi have opklaret. Han havde nogle problemer med hjertet, men det var det eneste, siger den unge kvinde, hvis far efter billeder på de sociale medier at dømme og datterens opfattelse var rask og rørig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Allan Hartmann-Jensen boede på Malta, hvor han arbejdede som dykkerinstruktør. Foto: Privat
Allan Hartmann-Jensen boede på Malta, hvor han arbejdede som dykkerinstruktør. Foto: Privat
 

Midt i chokket over faderens dødsfald skal hans døtre forholde sig til, hvor og hvordan han skal stedes til hvile:

- Vi regner med, at han skal hjem, så han kan komme hjem til familien og blive spredt udover vandet, som han altid har ønsket sig, siger Tanja Hartmann-Jensen.

Før Allan Hartmann-Jensen for syv år siden vendte Danmark ryggen, var han beskæftiget med en række forskellige erhverv. Han har drevet tømrerfirma i Skårup, været direktør i en række byggeselskaber, ejet et diskotek og et stutteri og blandt andet boet i Svendborg, hvor han også var aktiv dykker og kendt i det lokale dykkermiljø.

Det bliver dog ikke i det sydfynske farvand ud for Svendborg, at Allan Hartmann-Jensens jordiske rester skal spredes:

- Han elskede at fiske i Norge, da han boede i Danmark, så vi overvejer at tage derop og gøre det, siger Tanja Hartmann-Jensen, som udover at skulle håndtere sin egen sorg over faderens død også skal trøste sin farfar.

Artiklen fortsætter under billedet...

St. Pauls Bay, hvor Allan Hartmann-Jensen blev fundet død, er et af Maltas populæreste turistmål og byder bl.a. på gode muligheder for dykning. Foto: Shutterstock
St. Pauls Bay, hvor Allan Hartmann-Jensen blev fundet død, er et af Maltas populæreste turistmål og byder bl.a. på gode muligheder for dykning. Foto: Shutterstock
 

Politiefterforskning
Allan Hartmann-Jensens far udtrykte for tre dage siden sin bekymring på sønnens Facebook-væg, hvor en ven havde delt en artikel med efterlysningen af dykkerinstruktøren.

'Det er min søn, hvor er du', lød det, før han få timer efter i samme tråd skrev, at man havde fundet en død mand i en garage, og at han mente, det var hans søn. I går takkede den afdødes far for kondolencerne, som de seneste dage har fundet vej til Facebook.

Maltesisk politi har oven på fundet af Allan Hartmann-Jensen indledt en efterforskning:

- Jeg kan ikke oplyse om detaljerne. Han skal obduceres, og der pågår en politiefterforskning, sagde politikonstabel Gordon Attard forleden.

Han havde mandag ikke yderligere at bemærke om sagen og har ikke ønsket at afsløre, hvorvidt politiet mistænker, at en forbrydelse har fundet sted.

Det kan Allan Hartmann-Jensens datter på ingen måde forestille sig.

Efter at hun og hendes søster 5. juni meldte ham savnet, efterlyste maltesisk politi ham officielt 17. juni.

Ifølge politiets oplysninger blev han sidst set i området ved den populære plads Bugibba Square i St Paul's Bay på Nordmalta.

Det var i en garage i det område, hvor Allan Hartmann-Jensen blev fundet død omkring klokken 13.30 20. juni.

1 af 2 St. Pauls Bay, hvor Allan Hartmann-Jensen blev fundet død, er et af Maltas populæreste turistmål og byder bl.a. på gode muligheder for dykning. Foto: Shutterstock
2 af 2 Allan Hartmann-Jensen boede på Malta, hvor han arbejdede som dykkerinstruktør. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere