Alle dræbt: Her rammer fly indkøbscenter

Optagelser fra en bilists forrudekamera viser, hvordan fly med fem om bord styrtede ned i australsk indkøbscenter

En 'katastrofal motorfejl' var årsagen til, at et netop lettet fly fra Essendon Lufthavn i australske Melbourne tidligere tirsdag dansk tid styrtede ned i indkøbscentret DFO.

Det oplyste politichef Stephen Leane på et pressemøde, hvor det også blev bekræftet, at ulykken havde kostet samtlige fem ombordværende livet.

Tv-billeder viser, at det er gået ild i indkøbscenteret. (Foto: AP)
Tv-billeder viser, at det er gået ild i indkøbscenteret. (Foto: AP)

Ulykken skete før klokken 9 lokal tid og derfor uden for åbningstid.

- Det var et held, at centeret ikke var åbent, bemærkede politichefen på pressemødet.

Optagelser fra en bils forrudekamera, som du finder øverst, viser nu imidlertid, hvordan det fatale flystyrt fandt sted.

Flyet var netop lettet fra Essendon Airport. (Foto: AP)
Flyet var netop lettet fra Essendon Airport. (Foto: AP)

Ligesom bilisten kunne den lokale David May, som netop ventede på, at DFO skulle åbne, se det lavtgående fly gå ned bag en af butikkerne.

- Der var en orange eksplosion, og så kom der røg, siger han til Fairfax Media.

Tv-billeder fra ulykkesstedet viser, at det gik ild i indkøbscenteret og brandfolk var i gang med slukningsarbejdet.

Fem personer er omkommet i flystyrt. Video: AP

Flyet af typen Beechcraft var ifølge politiet på vej til King Island, der ligger ud for den nordvestlige spids af øen Tasmanien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere