Alle frifundet i Danmarks største kokain-sag

Syv mænd frifundet i sag om 310 kilo kokain, der endte i Danmark ved en fejl

Syv mænd, der var tiltalt i kæmpe narkosag om 310 kilo kokain, er netop blev frifundet ved en retssag, der kørte ved Retten i Kolding.

De syv var tiltalt for at have forsøgt at smugle den store ladning narko ud af Danmark, men det mislykkedes tilsyneladende, da de ikke kunne lokalisere containeren med kokainen.

Man har ikke fundet det bevist, at de vitterligt forsøgte at sætte sig i besiddelse af kokainen - retten vurderer, at der kun har været tale om rekognosering, det oplyser Gitte Juul Jensen, forsvarer for en af de tiltalte.

Der var tale om en enstemmig dom.

Mette Grith Stage, der også var forsvarer i sagen, siger:

- Jeg er meget glad for frifindelsen. Det er ikke hver dag, man får frifundet en klient i den største sag om kokain i Danmark. Det specielle ved den sag var, at det var knald eller fald. Enten 14 år eller frifindelse.

- Jeg er glad for, at retten havde modet til at træffe den rigtige beslutning, tilføjer hun.

Se også: Anklager: Derfor endte 310 kilo kokain i Esbjerg

I anklageskriftet blev det beskrevet, hvordan tre af de tiltalte samt en fjerde mand - hvis sag behandles særskilt - tidligt om morgenen 11. juni i fjor på havnen i Fredericia forsøgte at lokalisere en container der.

Ledte forgæves efter narko i Fredericia
Containeren indeholdt den store mængde kokain og var oprindeligt afsendt fra Brasilien. Ankommet til Europa landede containeren i belgiske Antwerpen, der har en af Europas største omslagspladser for containere.

Derfra fragtedes kokain-containeren videre med en mindre feederbåd til Fredericia.

Det vurderes, at den store mængde kokain slet ikke skulle have været til Danmark, men, i følge myndighedernes formodning, være hentet ud af containeren i Antwerpen.

Tilsyneladende er containeren ved en fejl røget videre til Danmark, før en narkoliga kunne tømme den for kokain.

Foto: Claus Jessen 112 - 19. jan. 2016 - kl. 10:39 Afsløring: Her fandt ansatte narko til 900 millioner  
Og i følge politiets vurdering, var det grunden til, at de fire mænd ankom til Fredericia tidligt om morgenen den pågældende juli-dag.

I anklageskriftet beskrives det, hvordan de ankom i en VW Polo på hollandske plader først kørte ned til havnen for at se sig omkring, før de ved 04.30-tiden kørte til Hotel Svanen i Billund, hvor de indlogerede sig.

Forsøgte at spore narko-container
Ved hjælp af en af hotellets pc'ere søgte de derefter via en søgefunktion på containerens transportnummer for at se, om den var på havnen i Fredericia.

Uden held. Og derfor kørte de atter til Fredericia, for at se, om de slev kunne finde den forsvundne container.

Heller ikke denne gang var der held, og derfor kørte de - atter i følge anklageskriftet - tilbage til Hotel Svanen i Billund, hvor de igen forsøgte at lokalisere containeren via 'Track and trace' funktionen.

Da de fortsat ikke havde held til at lokalisere containeren ringede en af de fire tiltalte derefter til Belgien for at få de sidste tre tiltalte til at komme til Danmark for at hjælpe med eftersøgningen.

Disse tre ankom til hotellet den efterfølgende nat - 12. juni ved 02-tiden - hvor de nu syv mænd kørte til havnen i Fredericia, hvor de atter forsøgte at finde containeren.

Igen uden held, og ved 07-tiden om morgenen kørte de med uforrettet sag tilbage til Hotel Svanen.

I anklageskriftet beskrives det, hvordan samme mønster gentog sig igen den pågældende dag.

Først endnu en søgning på 'Track and trace', og derefter tilbage til Fredericia for at lede.

Den efterfølgende nat kørte de en sidste gang til Fredericia for at lede efter containeren, og da de fortsat ikke fandt containeren, forlod de samlet Danmark.

Dagen efter - 14. juli - ankom containeren til et firma i Esbjerg, hvor ansatte fandt sækkene med kokain, da de åbnede containeren.

 

 

 

 

 

Seneste
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen