Alvorlig MC-ulykke spærrer motorvej

En motorcyklist er kommet alvorligt til skade, efter at han er kørt galt på E45 vest for Aarhus

En mandlig motorcyklist er lørdag klokken 17.11 kørt galt på E45 ved Brabrand vest for Aarhus.

Uheldet, som Østjyllands Politi betegner som 'alvorligt' er sket i sydgående retning umiddelbart nord for tilkørslen til Silkeborg-motorvejen.

- Første melding fra ambulancen er, at motorcyklisten er i kritisk tilstand. Den pågældende var bevidstløs og blødte fra hovedet, siger vagtchef Michael Ørum Møldrup, til Ekstra Bladet.

Det tyder ikke på, at andre køretøjer har været involveret i uheldet.

Politiet har valgt at spærre motorvejen i sydlig retning helt på grund af vragdele fra motorcyklen, som skal ryddes op.

Men politiet forventer, at motorvejen vil åbne igen inden for kort tid.

Østjyllands Politi oplyser på Twitter, at motorcyklisten er kørt med politieskorte til behandling på traumeafsnittet på Aarhus Universitets Hospital.

Motorvejen er kort efter klokken 17.30 blevet åbnet igen for trafik i begge retninger.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere