Alvorlig trafikulykke: En mand død

En udenlandsk mand har mistet livet efter en ulykke på landevej nord for Gedesby på Falster

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En ulykke på Gedser Landevej nord for Gedesby har lørdag morgen kostet en udenlandsk mand livet. Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Vagtchef Henrik Karlsen fortalte tidligere til Ekstra Bladet, at der var tale om en ulykke mellem en lastbil og en personbil. Samtidig fortalte han, at det så 'alvorligt ud' for manden i personbilen.

Polsk bil
Ifølge politiet var den polske bilist selv skyld i ulykken.

- Lastbilchaufføren kan se, at polakken ikke har styr over bilen. Han kommer slingrende imod ham. Lastbilchaufføren når at holde ind på en vigeplads, men så rammer personbilen ham alligevel, siger Henrik Karlsen til Ritzau.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet. Vagtchefen oplyste lørdag formiddag, at der var tale om et sammenstød på en lige strækning.

- Det er umiddelbart et mødeuheld. Lastbilen er på vej nordpå, mens personbilen er på vej sydpå. Det kan ikke udelukkes, at personbilen er kommet med høj hastighed, sagde Henrik Karlsen.

Vejen har afspærret i begge retninger umiddelbart efter ulykken. Strækningen er nu åbnet for trafik igen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere