Alvorlig trafikulykke: Ung kvinde kvæstet

To biler er kørt sammen i Sønderjylland. En ung kvinde er blevet bragt til sygehuset med alvorlige kvæstelser

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

En alvorlig bilulykke har skabt problemer på en vej i den lille by Hellevad ved Agerskov.

To biler er kørt sammen, og det er gået hårdt udover en 25-årig kvinde. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands politi til Ekstra Bladet.

- Bilinspektøren arbejder stadig på stedet, men alt tyder på, at en af bilerne er blevet ramt i siden. Derefter er de begge havnet i grøften, siger siger vagtchef Ivan Jensen til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser, at en 25-årig kvinde har fået alvorlige skade og er fragtet med politieskorte til et hospital i Flensborg.

Det er fortsat uklart, hvorfor hun er fragtet hele vejen over den tyske grænse, men Ivan Jensen fortæller, at det formentlig skyldes, at hendes skade bedst kan behandles i Flensborg.

Ulykken skete i krydset mellem Gammel Tøndervej og Bovvej.