Alvorlig uheld: Mand fløjet væk i helikopter

To biler er kørt frontalt ind i hinanden i et vejkryds ved Aars

To biler er kørt frontalt ind i hinanden i et vejkryds ved Aars. Foto: Rene Schutze
To biler er kørt frontalt ind i hinanden i et vejkryds ved Aars. Foto: Rene Schutze

Et alvorligt trafikuheld i krydset mellem Viborgvej og Svoldrupvej ved Aars i Nordjylland skaber en del kø på hovedvej A13 i sydgående retning.

Tidligere har vejen været spærret i begge retninger, men den er nu åbnet delvist for trafik igen.

To biler er kørt frontalt ind i hinanden med cirka 80 kilometer i timen. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Rene Schutze
Foto: Rene Schutze

I den ene bil befandt et ældre ægtepar sig. Manden er blevet fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital. Hans kone er på vej til samme sted, bare i en ambulance.

- Manden er umiddelbart kommet mere til skade, men de er begge ved bevidsthed. Jeg har ikke yderligere kendskab til deres tilstand, fortæller Karsten Højrup Kristensen.

Føreren af den anden bil er ikke kommet til skade i forbindelse med uheldet.

Foto: Rene Schutze
Foto: Rene Schutze
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere