Alvorlig ulykke: Cyklist og el-løbehjul kørt sammen

Der har været en ulykke, hvor føreren af et el-løbehjul blev kørt på Rigshositalets Traumeafdeling

Politiet var til stede på Gothersgade. Foto: Anthon Unger
Politiet var til stede på Gothersgade. Foto: Anthon Unger

Redningsmandskabet har søndag formiddag rykket ud til Gothersgade i København, hvor en cykel og et el-løbehjul er kørt sammen.

Det fortæller Københavns Politi.

- Der har været et færdselsuheld mellem en cyklist og et el-løbehjul. Føreren af el-løbehjulet, en yngre mand, er blevet kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling i bevidstløs tilstand, siger vagtchef Henrik Stormer.

- Vi har været i kontakt med cyklisten, og han er ikke kommet til skade.

Føreren af el-løbehjulet blev ført væk i bevidstløs tilstand. Foto: Anthon Unger
Føreren af el-løbehjulet blev ført væk i bevidstløs tilstand. Foto: Anthon Unger

Vagtchefen har også en formodning om, hvad der har været skyld i ulykken.

- Det er ikke uden betydning, at løbehjulet er blevet kørt på cykelstien i modsatkørende retning. Det kan vi se på overvågningsbilleder, siger Henrik Stormer.

Politiet oplyser dog, at føreren af el-løbehjulet ikke er i kritisk tilstand.

Der har været meget diskussion om el-løbehjul og brugernes kørsel i København. I sommer afholdt politiet razzia. Video: Steven Knap/Byrd

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere