Alvorlig ulykke i cirkus: Helikopter på vej

En kvindelig trapezkunstner er ifølge øjenvidner faldet ned fra Cirkus Arenas teltets top

Cirkus Arena lagde onsdag aften manege til en alvorlig faldulykke. Ifølge Local Eyes fortsatte forestillingen efter den tilskadekomne kvinde var fløjet bort.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

Midt under en forestilling i Cirkus Arena er en kvindelig trapezkunstner faldet fra teltets top, da en sikkerhedswire knækkede.

Cirkus Arena optræder i Hornbæk på Karl Olsens Vej i Nordsjælland.

Se mere video på Local Eyes.

- Vi har modtaget en anmeldelse om en ulykke ved Cirkus Arena, siger vagtchef Henrik Alstrup ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Ulykken sker under afslutningen af hendes nummer.

- Her skal en wire stoppe hende i cirka tre meters højde, men den knækker, og hun falder de tre meter ned, fortsætter han.

Vagtchefen oplyser, at kvinden er blevet bragt til Rigshospitalet.

Artiklen forsætter under billedet...

Den kvindelige trapezkunster ligger i manegen omgivet af andre cirkusartister. Kvinden i sort tøj står med den knækkede wire. Foto: Privatfoto
Den kvindelige trapezkunster ligger i manegen omgivet af andre cirkusartister. Kvinden i sort tøj står med den knækkede wire. Foto: Privatfoto

Ifølge øjenvidner er en lægehelikopter netop landet på cirkuspladsen.

- Det var det tredje nummer i forestillingen, da en kvindelig kunstner var oppe og lave nogle tricks. Pludselig falder hun ned, og wiren knækker.

- Hun lander i manegen, hvor de andre artister strømmer til for at hjælpe, siger Niels Goldschmidt til Ekstra Bladet.

Niels Goldschmidt fortæller, at kvinden lå lang tid, før der kom en ambulance til stedet.

Ukrainsk kunstner
Hos Cirkus Arena kender man ikke kvindens identitet.

- Hun kommer fra en ukrainsk kunstergruppe, der hedder Bingo Teateret. De er i alt syv medlemmer, der har rejst med vores cirkus siden februar.

- Hun er i mellem 20 og 25 år. Jeg kender ikke hendes navn, da vi har over 120 ansatte, siger Klaus Jochumsen, der er turnéchef for Cirkus Arena.

Han fortæller videre, at alle deres artister er engagerede og ikke ansatte. Det er deres eget udstyr, som de har med.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen