Flere alvorlige højresvingsulykker: To kvinder ramt af lastbiler

To kvinder er kommet alvorligt til skade i to forskellige højresvingssulykker. En i Avedøre og en i Nyborg

En af kvinderne blev ramt af en lastbil under en højresvingsulykke. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget om sagen? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

To kvinde er kommer alvorligt til skade i to forskellige højresvingsulykker.

Ved begge ulykker var det en lastbil, der var involveret.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi og Fyns Politi.

På Fyn blev en kvindelig cyklist ramt ved middagstid i Nyborg. Kvinden kom i klemme under lastbilen i en klassisk højresvingsulykke. Hun blev reddet fri og er nu på Odense Universitetshospital.

- Hun er i kritisk tilstand, men hun er i live og stabil, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

En anden kvinde blev ramt af en lastbil i et højresving ved Avedøre Havnevej ved Amagermotorvejen i Avedøre nær København.

- Hendes tilstand er alvorlig, men hun var ved bevidstheden på stedet, siger vagtchef Henrik Andreasen.

Ulykken betød, at politiet var tvunget til at spærre frakørsel 21 ved Amagermotorvejen med massiv kødannelse til følge. Politi og redning er færdige på stedet og alle afspærringer er ophævet. Det oplyser Vestegnens Politi kl. 14 på twitter.

Ved du noget om sagen? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen