Alvorlig ulykke: Motorvej genåbnet efter spærring

OPDATERET: Motorvejen er genåbnet. En ulykke med to involverede biler har medført, at Sydmotorvejen på Sydsjælland er spærret i det ene spor. En person er fløjet på hospitalet

Video/redigering: Local Eyes/Open Street Map/Signe Skov.

OPDATERET: Sydmotorvejen er genåbnet


Sydmotorvejen E47 er spærret i sydgående retning mellem afkørsel 36 Bregentved og afkørsel 37 Rønnede. Det sker efter en alvorlig ulykke.

- Motorvejen er spærret efter et uheld med to biler, hvor den ene bil er kørt af vejen. En person er fløjet til Rigshospitalet, men vi kender ikke skadernes omfang, siger vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Stefan Jensen til Ekstra Bladet.

Ifølge Ritzau er flere personer kommet til skade og kvinden, der er fløjet til Rigshospitalet skulle efter sigende være i livsfare. I bil med kvinden sad en en mindreårig dreng, der har brækket kravebenet, og en mand, der har fået mindre skrammer. 

Længere rejsetid
Trafikanter kan godt forvente, at afspærringen vil fortsætte i længere tid

- Der går i hvert fald en time endnu, siger Stefan Jensen.

Ifølge Vejdirektoratet vil oprydningsarbejdet tidligst være overstået kl 21.00. Trafikanter kan forvente op til 30 minutters længere rejsetid.

En person er fløjet til Rigshospitalet efter et uheld på motorvejen i Sydsjælland. Arkivfoto: Per Rasmussen
En person er fløjet til Rigshospitalet efter et uheld på motorvejen i Sydsjælland. Arkivfoto: Per Rasmussen

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere