Alvorlig ulykke ved Vollsmose: 16-årig kørte over for rødt

To biler er kørt sammen, oplyser Fyns Politi

Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To biler er onsdag klokken 11.17 kørt sammen på Vollsmose Allé i Odense, og der er umiddelbart alvorlig personskade.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Ulykken er sket ved Egeparken, og Vollsmose Allé er som følge af ulykken spærret i nordgående retning mellem Kildegårdsvej og Egeparken, skriver politiet på Twitter.

Vagtchef Lars Tvede fortæller til Ekstra Bladet, at ulykken er sket i krydset Egeparken/Bådvej. En bil er sandsynligvis kørt over for rødt lys. Sammenstødet er sket ude i krydset.

- Efterfølgende fortsætter bilen over i et træ. Det er i den bil, at den svært tilskadekomne sad, siger Lars Tvede til Ekstra Bladet.

Den tilskadekomne er en blot 16-årig dreng. Bilen, der kørte over for grønt, blev ført af en 28-årig kvinde, der umiddelbart er sluppet uden skader, skriver politiet på Twitter.

Politiet arbejder klokken 12.30 stadig med tekniske undersøgelser på stedet. En bilinspektør er tilkaldt.

Mens vejen er spærret ledes trafikanter ad Åsumvej uden om ulykkesstedet.