Alvorligt færdselsuheld: Fire personer fastklemt

Der er umiddelbart ingen tilskadekommene, lyder det fra politiet

Video: Øxenholt foto

En personbil med fire voksne er blevet ramt af en lastbil i krydset ved Skanderborgvej og Marselis Boulevard i Aarhus.

Alle de involverede er umiddelbart uskadte, men bilen blev fastklemt og brandvæsnet måtte klippe taget af.

Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Christian Riis.

- Det er en personbil og en lastbil, der har ramt hinanden. En person er teknisk fastklemt. Der er umiddelbart ingen tilskadekommene, siger Christian Riis, der ikke kan sige noget om, hvordan det er foregået.

Brandvæsnet måtte klippe taget af bilen.
Brandvæsnet måtte klippe taget af bilen.
 

De fire personer i bilen er blevet kørt til Skejby Hospital for at blive tjekket. Lastbilchaufføren er uskadt.

Alarmcentralen modtog anmeldelsen klokken 19.35.

Trafikken flyder igen i krydset, hvor lastbilen holder ind til siden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere