Alvorligt uheld på hovedvej

Rute 11 blev mandag aften spærret spærret nord for Struer efter et uheld

En helikopter er kaldt ud til uheldet. Video: Lasse Quintus/Byrd.

Opdateret 6.24: Kort efter midnat var vejen igen åben for trafik.

Bilister, der skal krydse Limfjorden over Thyholm og Oddesundbroen, er nødt til at køre ud på en længere omvej.

Hovedvejen er nemlig spærret efter et uheld, som Midt- og Vestjyllands Politi kalder 'alvorligt'.

- Det tyder lige nu på, at de har kørt samme vej. I forbindelse med overhaling bliver den forankørende ramt, og personen i den forreste bil er kommet til skade, siger vagtchef Carsten Henriksen.

Vagtchefen kan endnu intet sige om de impliceredes aldre, og han ønsker ikke at uddybe, hvilke skader den kvæstede mand skulle have pådraget sig i ulykken. Hans skader er alvorlige.

De pårørende er underrettet.

Politi og redningsmandskab er på stedet med ambulancer og en helikopter.

Vejdirektoratet forventer først at kunne åbne vejen klokken et.

- Den skulle være spærret i begge retninger, og det er lige syd for Oddesundbroen, siger vagthavende ved Vejdirektoratet, Ruben Bay Madsen.

- Man skal nok køre over Nykøbing Mors og den vej, så det er en stor omvej, lyder rådet fra Vejdirektoratet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere