Amerikansk F-16-fly i mystisk styrt

Hjemmeværnsflyet styrtede ned med en pilot og en passager. Et vidne siger, han så eksplosioner i luften før flystyrtet

Amerikanske myndigheder efterforsker i øjeblikket et mystisk flystyrt onsdag aften nær den mexikanske grænse. Et militært F-16-fly styrtede tilsyneladende ned ud af det blå.

En afdeling af det amerikanske hjemmeværn bekræfter i en pressemeddelelse, at en pilot var på øvelse omkring klokken 20 onsdag, da flyet styrtede ned nær Douglas Municipal Airport i Arizona.

Det er uvist, hvad der forårsagede styrtet, og hvad der er sket med piloten og den ene passager ombord.

Vidner så ildkugler i luften
Vidner fortæller til TV-stationen NBC, at flyet eksploderede, da det ramte jorden. Det har startet en større brand, der har gjort det nødvendigt at evakuere beboere i området, skriver Tucson News Now.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et andet vidne, som overværede styrtet, fortæller, at han så ildkugler, der oplyste nattehimlen, så det lignede dagslys.

Ifølge politiet er der chance for, at piloten har overlevet, fordi han muligvis har skudt sig ud af flyet, før det ramte jorden. Det er dog ikke blevet bekræftet.

Politiet har endnu ikke kunnet lave nærmere undersøgelser på stedet på grund af branden. Brandvæsenet har været nødt til at trække sig tilbage, fordi der er gasrør i området.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere