Amerikansk medie: Soldat ville bombe nyhedskanal

Ifølge ABC News ville en nu fængslet soldat bombe en nyhedskanal - soldaten skulle være anholdt af FBI

Den amerikanske politimyndighed FBI har anholdt en amerikansk soldat, der angiveligt har udtænkt planer om at bombe en stor nyhedskanal.

Samtidig skulle soldaten have givet udtryk for at ville rejse til Ukraine for at kæmpe side om side med den voldelige højrefløjsgruppe Azov Battalion, ligesom han også skulle have delt viden om at fabrikere bomber på internettet.

Det skriver ABC News.

Ville ramme præsidentkandidat
Den nu anholdte soldat skulle ifølge nyhedsmediet også have haft øjne på den demokratiske præsidentkandidat Beto O'Rourke. Ifølge anklageskriftet, som ABC News rapporterer, at de er i besiddelse af, drejer det sig om Jarrett William Smith.

Han skulle have haft kontakt med en informant for FBI 20. august 2019 på et chatforum, hvor han diskuterede, hvordan man bedst kunne udføre et angreb på USA, og hvor man kunne finde flere 'radikale', der gik med de samme tanker som ham selv.

Beto O'Rourke er demokraternes præsidentkandidat. Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Beto O'Rourke er demokraternes præsidentkandidat. Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix

Under hans kontakt med informanten skulle Jarrett William Smith have sagt følgende om et muligt angreb på den unavngivne nyhedskanal. Nogle ord er fjernet for af nyhedsmediet på grund af sikkerhedshensyn:

'En stor bilbombe. Fyld en bil op med (eksplosiver), og bagefter fylder man en bordtennisbold op med (almindeligt tilgængeligt kemikalie) ved at bore et hul i bolden. Tag bolden, og put den i tanken på bilen, og forlad stedet. 30 minutter senere, BOOM.'

I afghanernes stil
I en anden korrespondance, som Jarret William Smith skulle have haft med en FBI-agent, bliver Beto O'Rourke.

FBI: Har du nogen i Texas, som du tror vil være et godt mål for skud, død og ødelæggelse?

Smith: Udover Beto? Jeg kender ikke nok mennesker, der ville være relevante nok til, at deres død ville ændre noget.

Den nu anholdte soldat skulle angiveligt også have været i kontakt med en anden amerikaner, som også hører til den højreradikale del af det politiske felt.

Her skulle Smith 8. december 2016 have sagt om at bygge bomber: 'Ja da, jeg har nok viden om IED-bomber til at fylde flere bøger. Vi kan lave mobiltelefon-bomber ligesom afghanerne. Det kan jeg lære dig.'

Smith er blevet anklaget i staten Kansas for at have videregivet information, der kan hjælpe med at skabe masseødelæggelsesvåben.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere