Amfetamin i store mængder: Rocker dømt som bagmand

Godtog dom, der handler om mange kilo amfetamin i sag hvor fem andre allerede er dømt

Den 38-årige nordjyde Dennis William Sørensen blev torsdag idømt syv års fængsel i forbindelse med en omfattende sag om en amfetamin-ring, skriver Nordjyske.

Ifølge politiet er den 38-årige registreret medlem af Satudarah-prøveafdelingen i Aalborg. Samtidig vurderes han at have spillet en central rolle i narkoringen:

- Den 38-årige var en af bagmændene bag særdeles organiseret handel med hård narko, hvor den dømte altså stod bag distribuering af amfetamin i kilo ad gangen. Derfor er jeg tilfreds med, at retten tildelte ham en lang, ubetinget fængselsstraf, siger Morten Rasmussen, anklager i sagen, til nordjyske.

Medlemmer af Satudarahs prospect-chapter i Aalborg er blandt de anholdte i en større jysk narkosag. Foto: Tariq Mikkel Khan Krimi Anholdelser sender rockerafdeling i knæ

I samme sag er en anden mand fra Aalborg blevet idømt to års fængsel. Fire andre har også fået domme på op til fire års fængsel. Fire sidder fortsat varetægtsfængslet.

Det er politiets afdeling, Særlig Efterforskning Vest, der i samarbejde med lokale politikredse, der har efterforsket sagen. I sagen om den dømte rocker er der tale om samlet ti kilo amfetamin. Rockeren modtog dommen.

Det var i slutningen af marts, at politiet slog til mod narkoligaen:

 - De anholdte sigtes for i forening at handlet med en større mængde hård narkotika.  Handlen er sket med base i Aalborg. Aktionen i dag er et led i vores målrettede indsats mod rocker-bandekriminalitet, udtalte politiinspektør Brian Olsen, leder af Særlig Efterforskning Vest, dengang til Ekstra Bladet.

I Aalborg fik Særlig Efterforskning Vest assistance af Nordjyllands Politi. Derudover slog politiet til i Nr. Sundby, Brønderslev, Malling, Tranbjerg, Horsens og Rødekro.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere