Amok på Circle K: Tævet af sine gidsler

53-årig myrdede en tankpasser, men blev i sidste ende nedkæmpet af sine gidsler

Overvågningsbilleder af en dramatisk gidseltagning i Phoenix sidste år er blevet offentliggjort.

Herpå ses den 53-årige Joel McClain Carson indespærre og tilbageholde en gruppe mennesker på en Circle K-tankstation samt true dem med et skydevåben, han kort forinden havde anvendt til at skyde og dræbe den 24-årig tankpasser, Efran Hernandez - en far til to.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder lokale ABC Arizona.

- Det her er ikke en leg. Jeg vil ikke have penge eller øl. Jeg er forberedt på at dø, skal Carson angiveligt have råbt under angrebet.

Men netop som det ifølge optagelserne ser allermest sort ud for gidslerne, får et af gidslerne kastet sig over og fravristet ham skydevåbnet, hvad ansporer de øvrige tilfangetagne til at gå løs på morderen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Angiveligt muliggjort, fordi Carson - i sit forsøg på at skyde flere andre kunder og ansatte på tanken - måtte stoppe op, da våbnede pludselig ikke længere fungerede.

Samuel Little bliver USA's seriemorder med flest drab, hvis hans udtalelser holder stik. Foto: Mark Rogers/AP 112 - 9. jun. 2019 - kl. 08:39 Seriemorder hjælper med at opklare 60 drab

Efterfølgende løb alle gidsler udenfor på nær fra en medarbejder, der befandt sig i bagkontoret og forblev stille for at undgå at blive opdaget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Carson selv blev i butikken i næsten en time, mens politiet, der på dette tidspunkt var nået frem, forhandlede med ham. I sidste ende besluttede de sig for at trænge ind på tanken, hvor de skød og sårede den 53-årige, der efterfølgende blev kørt på hospitalet.

Her forblev han i en uge inden overførsel til et fængsel på baggrund af flere anklager, herunder mord, nidobbelt kidnapning, våbenbesiddelse. Sagen er endnu ikke afgjort.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere