Angelinas bonusfar sigtet i bortførelsessag

Senest i oktober kendte dansk politi til pengeoverførsler fra familie til internationalt efterlyst kvinde, som har bortført to mindreårige børn

Lisbeth Markussen og Angelina Mathiesen i et stort interview til Ekstra Bladet i Brasilien. (Redigering: Martin Ekelund)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Dansk politi kan have kendt til en dansk kvindes bortførelse af sine to børn til Brasilien siden juli sidste år. 

Det kan Ekstra Bladet afsløre efter at have gransket en række kilder og omstændigheder om bortførelsessagen, som har ført til, at to fædre i snart halvandet år ikke har set deres børn.

Vladimir Valiant kæmper på andet år for at få sin nu fireårige søn Leonardo hjem. Billedet er bragt med farens tilladelse. Foto: Privat 112 - 22. jun. 2017 - kl. 11:18 Far til bortført fireårig: Politiet spilder vores tid

44-årige Angelina Mathiesen rejste i marts sidste år til Brasilien med sine to børn Aia (6) og Leonardo (4). Det kom først frem i offentligheden i december, da brasilianske medier viste overvågningsbilleder af de internationalt efterlyste danskere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Angelina Mathiesen og to børn fanget af overvågningskamera i Brasilien. Politifoto
Angelina Mathiesen og to børn fanget af overvågningskamera i Brasilien. Politifoto
 

Københavns Politi havde dog langt tidligere overordentligt stærke indicier på, at de var rejst til Brasilien.

Angelina Mathiesen (tv.) og Lisbeth Markussen er internationalt efterlyst bl.a. via Interpol for at have bortført deres egne børn. Ekstra Bladet fandt dem i Brasilien 160 kilometer syd for Ækvator. Foto: Ekstra Bladet 112 - 22. jun. 2017 - kl. 08:37 Afsløring: Dansk politi sylter børnebortførelse

Allersenest i oktober havde politiet håndfaste beviser for et direkte økonomisk link fra Danmark til Brasilien. Det vidner efterforskningen af Angelina Mathiesens papfar, Flemming Bock, om.

Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen fortalte før påske i et stort interview med Ekstra Bladet, at de vil tilbringe resten af livet i Brasilien. Mødrene ønsker ikke de fem børns ansigter frem, mens her står de sammen med fødderne i vandet i en pool i et badeland i Belém. Foto: Ekstra Bladet
Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen fortalte før påske i et stort interview med Ekstra Bladet, at de vil tilbringe resten af livet i Brasilien. Mødrene ønsker ikke de fem børns ansigter frem, mens her står de sammen med fødderne i vandet i en pool i et badeland i Belém. Foto: Ekstra Bladet
 

Kontakt i juli
Han overførte efter et nødråb fra papdatteren i juli fra Brasilien 15.000 kr. via en ven over Western Union. I august blev han første gang afhørt af politiet og spurgt, om der havde været kontakt.

– Jeg svarer: ’Ja, det har der været’. Ved protonmail (krypteret mail-system, red.). Jeg viser dem endda, hvordan det fungerer.

– Sagde du til politiet, at Angelina og børnene var i Brasilien?

– Nej, det var ikke fremme der. Heller ikke anden gang, fortæller Flemming Bock, som siden juli løbende har haft kontakt med papdatteren – da Ekstra Bladet er på besøg i huset i Sorø var det fire timer siden sidst.

Angelina Mathiesen er internationalt efterlyst via blandt andet Interpol for at have bortført sine børn til Brasilien. Foto: Ekstra Bladet 112 - 22. jun. 2017 - kl. 20:04 Ekspert kritiserer politis Brasilien-smøl

Artiklen fortsætter under billedet...

Angelina Mathiesen er international efterlyst for at have bortført sine to børn Aia og Leonardo til Brasilien. Hun har søgt asyl i det sydamerikanske land. Foto: Ekstra Bladet
Angelina Mathiesen er international efterlyst for at have bortført sine to børn Aia og Leonardo til Brasilien. Hun har søgt asyl i det sydamerikanske land. Foto: Ekstra Bladet

I september blev han afhørt anden gang og efter eget udsagn opfordret til at tale med Angelina Mathiesens eksmand Vladimir Valiant, hvilket han indvilligede i.

– Han siger til mig, at hvis jeg vidste, hvor hun var, så skulle hun bare vide, at hvis hun vendte hjem, så ville de tale hendes sag. Det overgik lidt min fantasi, men de ville gerne spille med. Han talte også for Peter (Aias far, red.), siger Flemming Bock, som forelagde ideen for Angelina Mathiesen.

Vladimir Valiant har ikke opgivet håbet om at få børnene hjem. Ekstra Bladet bringer det umaskerede billede af Leonardo med farens tilladelse. Privatfoto 112 - 30. apr. 2017 - kl. 17:12 Far til bortført barn: Forsøgte at få konfiskeret pas

Artiklen fortsætter under billedet...

Ekstra Bladet 13. april 2017.
Ekstra Bladet 13. april 2017.

Sendte flere penge
Hun ville efter hans udsagn overveje det, men manglede penge:

– Så sendte jeg 15.000 kr. mere, fortæller Flemming Bock, som dog snart indså, at det var umuligt for Angelina Mathiesen at vende hjem, da Vladimir Valiant i samme måned gik ud i medierne og sammen med politiet efterlyste hende. 

Angelina Mathiesen (tv.) og Lisbeth Markussen er internationalt efterlyst bl.a. via Interpol for at have bortført deres egne børn. Ekstra Bladet fandt dem i Brasilien 160kilometer syd for Ækvator. Foto: Ekstra Bladet 112 - 30. apr. 2017 - kl. 09:38 Stjålet dansk barnepas mulig nøgle til hemmeligt netværk

I oktober blev Flemming Bock ransaget, anholdt og sigtet for medvirken til bortførelse og overførsel af i alt 30.000 kr: 

– De var her i halvanden time to mand. Det første de gik efter var min ipad. Jeg var ikke klar over, at alt, hvad du sender fra din ipad, lagres uendeligt. De gik ind og fandt omtale af nogle Western Union-overførsler, husker Flemming, som undrede sig over, hvor lidt politiet pillede ved - de var ligeglade med alle hjemmets øvrige computere:

Jeg er blevet hacket
– Jeg er ikke er i tvivl om, at jeg er blevet hacket forud for den ransagning. Der gik ikke længe, så sagde politimanden: ’Det ser jo ikke godt ud. Hvad vil du have, jeg skal stille op med det’, husker Flemming Bock, som svarede:

– ’Du må gøre det, du finder rigtigst’.

Angelina Mathiesen og Lisbeth Mortensen fotograferet i Brasilien, hvor de skjuler sig med fem børn. Foto: Carsten Norton Krimi Bortførte børn: Hemmelige netværk støtter efterlyste danske kvinder

Flemming Bock erkender at have overført pengene, men nægter sig skyldig i medvirken til bortførelse. Der er efter hans opfattelse ikke rejst tiltale i sagen.

Som Ekstra Bladet forleden afslørede, har dansk politi i månedsvis undladt at bede de brasilianske myndigheder om at udlevere Angelina Mathiesen og børnene.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vladimir Valiant har ikke set sin søn Leonardo siden marts 2016. Billedet er bragt med farens tilladelse. Foto: Privat
Vladimir Valiant har ikke set sin søn Leonardo siden marts 2016. Billedet er bragt med farens tilladelse. Foto: Privat

Leonardos far: Hvorfor er han ikke bag tremmer?

Vladimir Valiant undrer sig over, hvorfor politiet ikke har varetægtsfængslet Flemming Bock for længst:

– Hvorfor har man ikke sat stopper for ham, der har været medvirkende og bevisligt overført penge og medvirket til kidnapning af mit barn. Det er selvfølgelig en sag mellem ham og en dommer og en politianklager, spørger den 54-årige mand.

Bortført til Brasilien. Angelina Mathiesen (th) og Lisbeth Markussen er internationalt efterlyst via blandt andet Interpol for at have bortført deres egne børn. (Foto: Carsten Norton) 112 - 14. apr. 2017 - kl. 07:25 Mødre med bortførte børn i Brasilien: Fædrene ser dem aldrig igen

– Er han hævet over loven og har taget sagen i egen hånd? Med hvilke beføjelser og beviser, har han medvirket i bortførelsen af vore børn, lyder det videre, før Leonardos far udbryder:

– Det, jeg kan gøre, er at holde ham moralsk, menneskeligt og etisk medansvarlig for, hvad der er sket. Det er forkasteligt.

Privatfoto 112 - 13. apr. 2017 - kl. 15:25 Far til bortførte børn: - Meld dig nu og lad os finde ud af det

Politi: Vi overvejer hvad, hvordan og hvornår

Jens Møller, vicepolitiinspektør og leder af Afdelingen af for Personfarlig Kriminalitet, vil ikke ud med, hvor længe Københavns Politi har vidst, at Angelina Mathiesen og børnene var i Brasilien.

– I afhører i juli Angelina Mathiesens papfar – Flemming Bock – da han ved hjælp af en ven har overført 15.000 kr. via Western Union til Brasilien. Han bliver også afhørt i august og i oktober ransaget og anholdt – her går politiet målrettet efter den ipad, hvor dokumentationen for Western Union-overførslerne ligger (der har i mellemtiden været endnu en overførsel på 15.000 kr.). Hvor længe har I vidst, at der var blevet overført penge til Angelina Mathiesen? 

’Dette vil vi ikke udtale os om, idet sagen stadig er verserende’, lyder det i et skriftligt svar. 

– Vi lægger til grund, at I senest i oktober 2016 har vidst, at hun og børnene var i Brasilien. Hvorfor har I ikke bedt om at få dem udleveret noget før? 

’Dette vil vi ikke udtale os om, idet sagen stadig er verserende. Generelt kan det som tidligere anført siges, at vi i denne type sager samarbejde med øvrigt involverede myndigheder i Danmark, og at vi i et tæt samarbejde med disse overvejer, hvad, hvordan og hvornår vi skal kontakte myndigheder i andre lande’.

– Angelina Mathiesen søger officielt asyl 20. marts 2017. På det tidspunkt kunne I have bedt om at få dem udleveret i over et halvt år, før asylansøgningen midlertidigt satte en stopper for at pågribe hende. Lederen af efterforskningen har tidligere sagt i Ekstra Bladet, at der søges asyl for at trække tiden ud – Vladimir Valiant kritiserer jer for at forhale hans sag og mulighed for at se sin søn igen. Hvad er jeres kommentar til det? 

’Dette vil vi ikke udtale os om, idet sagen stadig er verserende. Generelt vil jeg henvise til forrige spørgsmål omkring hvordan og hvornår vi beder om at få nogen udleveret’. 

Jens Møller ønsker heller ikke at afsløre, hvad dansk politi har gjort for at få indblik i det materiale, brasiliansk politi har tilvejebragt under efterforskningen af de danske kvinders færden.

Bortført til Brasilien. Angelina Mathiesen (th) og Lisbeth Markussen er internationalt efterlyst via blandt andet Interpol for at have bortført deres egne børn. (Foto: Carsten Norton) 112 - 13. apr. 2017 - kl. 08:03 Ekstra Bladet fandt dem: Danske kvinder på flugt med fem børn i Brasilien

Sådan fandt vi dem

Ekstra Bladet var gennem flere uger gennem krypterede forbindelser i dialog med kilder tæt på Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen.

Via kilderne lykkedes det at lave en lokal aftale i Brasilien. I byen Belém mødtes Ekstra Bladets udsendte før påske med en lokal chauffør, der kørte til en hemmelig adresse, hvor interview med kvinderne fandt sted.

Det blev aftalt, at de i alt fem børn ikke skulle filmes eller medvirke.

Ekstra Bladet betalte den lokale chauffør for transport efter almindelig brasiliansk takst. Der har ikke været penge mellem Angelina Mathiesen, Lisbeth Markussen og Ekstra Bladet.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

1 af 6 Vladimir Valiant har ikke set sin søn Leonardo siden marts 2016. Billedet er bragt med farens tilladelse. Foto: Privat
2 af 6 Angelina Mathiesen er international efterlyst for at have bortført sine to børn Aia og Leonardo til Brasilien. Hun har søgt asyl i det sydamerikanske land. Foto: Ekstra Bladet
3 af 6 Angelina Mathiesen og Lisbeth Markussen fortalte før påske i et stort interview med Ekstra Bladet, at de vil tilbringe resten af livet i Brasilien. Mødrene ønsker ikke de fem børns ansigter frem, mens her står de sammen med fødderne i vandet i en pool i et badeland i Belém. Foto: Ekstra Bladet
4 af 6 Angelina Mathiesen og to børn fanget af overvågningskamera i Brasilien. Politifoto
5 af 6 Lisbeth Markussen (tv) fra Viborg har bortført sine og eksmanden Rico Markussens tre børn Kristian, Johanne og Sigurd til Brasilien og er ligesom Angelina Mathiesen (th) internationalt efterlyst via bl.a. interpol. Foto: Ekstra Bladet
6 af 6 Flemming Bock er Angelina Mathiesens papfar. Han er befuldmægtiget i hendes samværssag i Danmark og førte hende bl.a. op ad kirkegulvet, da hun i sin tid giftede sig med Vladimir Valiant, hvis søn hun nu er internationalt jaget for at have bortført til Brasilien. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere