Angiveligt flygtningebarn tiltalt for drabsforsøg på svensk betjent

Tiltalt: Overfaldt betjent bagfra ved demonstration i Stockholm i fjor

En afghaner, der ifølge egne oplysninger er 17 år, er tiltalt for drabsforsøg på en politibetjent i Stockholm. Det skriver Fria Tider.

Episoden udspandt sig ved en demonstration på Medborgarplatsen, der ligger på Södermalm i Stockholm 31. august i fjor.

Her demonstrerede en gruppe afghanere for retten til at få lov til at blive i Sverige trods af asylafslag som uledsagede flygtningebørn.

SVT har bragt overvågningsvideo fra episoden. Her kan man se, hvordan en betjent, der til fods patruljerer i området, bliver overfaldet bagfra med kniv.

Efterfølgende stikker overfaldsmanden af til fods. Under flugten taber eller smider han kniven fra sig.

Selvom den tiltalte afghaner påstår sig kun at være 17 år gammel, så er der tvivl om hans alder. En undersøgelse mener at fastlå, at han er over 18.

Ud over drabsforsøget er afghaneren også tiltalt for to gange vold begået samme måned. Begge disse overfald skete Tyresö Gymnasium, hvor ofrene var elever.